Torsdag d. 17. oktober kl. 14-16 kan du komme til filmhygge og klippe og klistre på Gellerup museum.

Her vil man kunne hygge og lave halloween-pynt sammen med børnene.

Filmen ”Timeless soul in Gellerup” vil blive vist i form af billeder af Gellerup fra 2011 til 2016. Det er en kunstfilm, der er lavet af to lokale beboere, Lars Skydsgaard, som har lagt musik til billederne og Anett  Christiansen, som igennem en lang årrække har taget tusindvis af billeder i området.

Filmen på 21 minutter blev i 2016 udstillet i ”Kunstnetværk Gellerup”. I filmen bliver bliver publikummet guidet igennem fortid og igennem alle de fysiske forandringer af området.

Det er også muligt at se selve museet som er en 5-værelses lejlighed i Gellerupparken og opleve den flotte udsigt over Gellerup og Århus.

Der serveres kaffe, the, saftevand og kage fra Cafe Perlen.

Sted: Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. sal.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.