Mens julen nærmer sig, buldrer smittetallene fortsat afsted i Aarhus Vest. De seneste tal viser, at 8220 Brabrand – nu sammen med Tilst – stadig topper listen over områderne med flest smittede i Aarhus. Her får du et overblik over test-muligheder og tilbud om at få corona-hjælp i juleferien.

Region Midtjylland har besluttet at forlænge de faste testcentre til den 10. januar 2021. Det betyder, at du de næste par uger fortsat kan blive testet for corona bl.a. i Nordgårdhallen, Tinesvej 31. Her skal du dog stadig bestille en tid via hjemmesiden coronaprover.dk.

Du kan også blive testet uden tidsbestilling, blandt andet i testcentret ved Aarhus Firma Sport, Paludan Müllers Vej 110. Det kan være et alternativ, hvis du blot er interesseret i en screening. PCR-testen, som udbydes i Nordgårdhallen, er dog mere præcis.

Du skal være opmærksom på, at testcentret i Nordgårdhallen holder lukket den 24., 25. og 31. december samt den 1. januar. Alle andre dage er der åbent kl. 9-16.

De dage, hvor testcentret i Nordgårdhallen har lukket, kan du blive testet i Testcenter Aarhus ved Aarhus Universitetshospital, Tyge Søndergaardsvej 953, 8200 Aarhus N. I de fire nævnte dage har testcentret åbent kl. 8-15. Du skal stadig bestille tid på coronaprover.dk.

Få hjælp til tidsbestillling
Nogle beboere kan have problemer med at bestille tid på nettet. Derfor har Aarhus Kommune sat et forsøgsprojekt i gang i Gellerup, hvor du kan få hjælp til at bestille tid:

  • I foyeren foran Gellerup Bibliotek, Gudrunsvej 78
  • I Det Boligsociale Hus Yggdrasil, Dortesvej 35A

Her sidder medarbejdere fra Aarhus Kommune klar til at hjælpe dig mandag d. 21., tirsdag d. 22., onsdag d. 23, mandag d. 28., tirsdag d. 29. og onsdag d. 30. december – alle dage kl. 10-14. Medarbejderne taler dansk, arabisk, tyrkisk og somalisk.

Sådan isolerer dug dig når du er syg
Hvis du bliver testet positiv for corona-virus, er det vigtigt, at du isolerer dig fra andre mennesker, så længe du er syg. Her kan du se en film om, hvordan man går i selvisolation. Du kan også finde filmen på engelsk, arabisk, somalisk, farsi og tyrkisk via denne hjemmeside.

Få hjælp hos corona-hotline
Du kan også ringe til kontakt-telefonen 9155 0636 og få hjælp til f.eks. lægebesøg, testsvar og behandling.

Desuden har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp genåbnet en corona-hotline på 12 forskellige sprog. Telefonen er åben alle ugens dage – også weekends og juledage – i tidsrummet 17-19. Numrene er:

  • Dansk 7020 0233
  • Arabisk 4145 3034
  • Somalisk 4145 3039
  • Engelsk 4145 3056

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.