Helhedsplaner
Gellerup har både en fysisk helhedsplan, og en boligsocial helhedsplan som er gældende fra 2022 til 2026.
Den fysiske helhedsplan skaber massive fysiske forandringer for nuværende og nye beboere i Gellerup. Der er anlagt nye veje, bygget Sports- og kulturcampus med Samlingshus og bibliotek, etableret bypark, og opført nye boliger. En del er gennemført og meget er endnu på vej. Planen gennemføres i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Midlerne stammer fra Landsbyggefondens (dvs. indbetalte huslejekroner fra almene lejere), Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Læs mere: www.helhedsplangellerup.dk
Den boligsociale helhedsplan i Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken har fokus på at styrke beboere, fællesskaber og lokalområdet, gennem sociale indsatser. Målet er at Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken er et godt sted at bo, leve og arbejde.
Det Boligsociale Hus ligger i hjertet af Gellerup. Her møder vi mennesker, hvor de befinder sig i livet. Vi bygger bro mellem mennesker. Vi favner både børn, unge, voksne, og familier. Vi tænker i helheder og samarbejder. Vi tror på, at alle har drømme og ressourcer at bidrage med til eget liv og omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskaber kan styrke både den enkelte og lokalsamfundet. Helhedsplanen er desuden tilstede i beboerhusene i Skovgårdsparken og beboerhuset Laden i Toveshøj.
I Det Boligsociale Hus arbejder vi med fire indsatsområder:
Børn og unge får et fagligt løft
Der er fokus på at give børn og unge et fagligt løft gennem aktiviteter for både børn, unge og forældre. Det sker når forældre mødes til dialogaftner om fx ordblindhed og uddannelsesvalg eller når Ungerådet tager initiativ til events og styrker ungefællesskaber i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Den gode skolegang, Ungeråd, Læringscafé, brobygning til fritidsliv og uddannelsesvejledning.
Flere beboere kommer på arbejdsmarkedet
Der er fokus på at flere unge og voksne tilknyttes arbejdsmarkedet. Det sker når voksne motiveres og inspireres til job inden for sundhed gennem deltagelse i SOSU-banden, eller unge får individuel støtte til at afklare kompetencer og få job i fx byggebranchen. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Jobskabelse i renovering og byggeri, beskæftigelsesmentor, Godt på vej og fremskudt beskæftigelsesindsats.
Tryghed og positive fællesskaber styrkes
Der er fokus på at styrke trygheden og de positive fællesskaber i området. Det sker når fædrenetværket styrker egne og fællesskabets evne til at håndtere udfordringer med fx psykisk sårbarhed eller generel utryghed i området og når unge får deres første lommepengejob, der gør dem klar til selv at søge og varetage fritidsjob. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Fædrenetværk/baba, Lommeguld og Junior Rangers samt Samvirket.
Fællesskaber og aktiv deltagelse i samfundet styrkes
Der er fokus på at flere er en del af fællesskaber og deltager aktivitet i samfundet. Det sker når frivillige støttes til at drive en forening og lave lokale aktiviteter, når der fortælles positive historier om forandringer i området, eller når bydelsmødrene klædes på at være trivselsagenter i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:
- Netværksskabende aktiviteter, bydelsmødre, kommunikation og beboerrådgivning.
Det boligsociale team holder til i Det boligsociale hus på Karen Blixens Boulevard 23, 1. sal.
Se de boligsociale medarbejdere her: https://www.bbbo.dk/om-os/boligsociale-medarbejdere/
Besøg vores Facebook-side her.
Læs mere i den boligsociale helhedsplan for Gellerup-Toveshøj 2022-2026.
Nyt om helhedsplanerne
Også Venstre forlader Helhedsplanen
Venstre i Aarhus har - på linje med De konservative - besluttet at forlade Helhedsplanen. Der er fortsat flertal for Helhedsplanen, som derfor kører uændret videre, men de to borgerlige partier skyder efter borgmesteren for at tillade en moské på Bautavej. Det er alt...
Hvor skal lokalcentret placeres?
Samvirkets årsmøde gav også en lille debat om, hvor et kommende lokalcenter for ældre skal placeres. Beton-bygningerne på Gudrunsvej 78 og 82 vil blive revet ned om nogle år, og så skal der findes et nyt sted til lokalcentret. Den endelige afgørelse er nok ikke...
Stemning og god mad ved årsmødet
Klokken lidt i 17 er der rigtig mange tomme stole i festsalen i Foreningernes Hus, men stille og roligt bliver de fyldt, og lidt over 17 er der kommet 71, kan ordstyrer Anders Glahn tælle sig til. Og der kommer stadig flere. Der er meget smalltalk i smågrupper, og det...
Et år med Samvirket
Samvirket inviterer i aften til årsmøde, men hvad er Samvirket egentlig for en størrelse? Det er med til at gøre Gellerups netværk stærkere og stå for aktiviteter, der giver sammenhold og styrke. Og det er omfattende, som du vil kunne se af denne års-kavalkade: Januar...