Født på Sandholmlejren i Danmark af eritreanske forældre har Negash Ali tidligt i livet skulle behandle mange indtryk og informationer. Den unge rapper har valgt at bruge det som en drivkraft. Det kan man tydeligt høre på hans tekster, som ikke kun viser et stort lyrisk talent, men også en modenhed langt over hans alder.
Nu med en radiosingle lige om hjørnet og en debutplade, der snart udkommer, er Negash Ali klar til at slå sit navn fast i Danmark.
“Jeg dokumenter mit eget liv igennem mine tekster. Teksterne er en ventil for mine følelser,” siger Negash Ali, som bor i Frydenlund.
Med en anden baggrund end dansk føler han, at han har meget på hjerte, han skal ud med. Det er en af grundene til, nogle af hans tekster er så seriøse, som de er.
Udlandet i sigte
Der er ikke tvivl om, at verden udenfor Danmark er et mål, som han også har i sigte. Albummet er engelsksproget og rummer en mangfoldighed, som han mener, han har fået ved at arbejde med forskellige mennesker. Den unge rapper ser det nemlig som en styrke og inspiration at omgås med folk fra forskellige miljøer og samfundslag.
Succesen er ikke steget ham til hovedet. Tværtimod. Han holder begge ben på jorden, for han ved, hvor hurtig man også kan blive glemt i denne branche.
Negash Ali er også i gang med at gå på gymnasium. “Jeg elsker at lære, så det er ikke kun, fordi det er et sikkerhedsnet for mig,” tilføjer han.
Den unge talent er klar til at blive hørt af flere mennesker, og kan man ikke vente til, at singlen og pladen udkommer, kan man finde ham her: www.myspace.com/negashali
Læs her på portalen