Efter næsten tre års forberedelse er Meyer-projektet skudt i gang.
Med mere end 10 millioner kroner i tilskud fra Landsbyggefonden skal Meyer-projektet gennem de næste tre år være med til at gøre Gellerup og Tovshøj til renere og pænere steder at bo. Til at hjælpe med at løse den udfordring skal der efter planen ansættes 22 Meyere i fleksjob. Ansøgerne skal være visiteret til fleksjob, og ansættelsen skal godkendes af Århus Kommune.
En Meyer er en slags gårdmand, som skal være med til at lære beboerne i Gellerup og Tovshøj om affaldshåndtering. De skal snakke og vejlede beboerne om at behandle affald rigtigt. Og de skal også være i dialog med beboerne om, hvordan det er at bo i en almennyttig boligafdeling og sørge for at beboere er godt informeret om, hvad der rører sig i der lokalområdet.
Det nye Meyer-korps, som både skal bestå af mænd og kvinder, vil blive uddannet til at håndtere affald, og de vil også få kurser i konfliktløsning og førstehjælp.
Kravene til en Meyer er mange; have et godt humør, god til at samarbejde, god til at formidle, kendskab til dansk og fleksibilitet i forhold til opgaver.
Informationsmøde om Meyer-projektet
Onsdag den 7. november kl. 16.30 på Meyer-kontoret, Edwin Rahrs Vej 32 – lige ved siden af Bazar Vests hovedindgang. Alle interesserede er meget velkomne til at komme og høre mere om projektet og muligheden for at komme i fleksjob.
Jobannonnce
22 servicemedarbejder/ Gårdmænd(m/k) søges til ledige gårdmandstillinger i Gellerupparken og Toveshøj under Brabrand boligforening. Ansøgere skal være visiteret til fleksjob, og ansættelsesaftalen skal godkendes af kommunen. Stillingen er tidsbegrænset.
Arbejdsopgaver:
-
Rådgivning om affaldshåndtering til beboerne i form af dialog, uddeling af informationsmateriale og velkomstbesøg.
-
Være til stede på affaldsøerne med det formål at vejlede beboerne i sortering af deres affald. Oprydning når det viser sig at være nødvendig.
-
Være behjælpelig med renholdelse af udendørsarealer.
Kvalifikationer
-
Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver.
-
Godt humør.
-
God samarbejdsevne og kunne se løsninger fra flere sider.
-
God informationsformidler og Konfliktløsende.
Vil du vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at ringe til Projektinspektør Theo Van Driessche tlf. 61 55 85 60.
Ansøgningsfrist: Løbende ansættelse indtil den 31.12.2007