Endnu en gang tilbydes unge mellem 16 og 30 år i Århus Vest kursus i træner- og lederuddannelse.
Det oplyser Gordon Roberts, der er den ene af de to ledere af projekt ’Bedst i Vest’. Projektet har til formål at uddanne unge i Vestbyen som trænere og ledere.
Bag projektet står DGI Østjylland, som kan tilbyde kurset gratis takket være en bevilling fra staten.
Kursus i Globus 1
Undervisningen finder sted i Globus 1 på Gudrunsvej. Kurset består af 15 timers undervisning fordelt på to hverdagsaftener og en lørdag. Første aften er onsdag den 21. november kl. 17-21. Uddannelsen rundes af med et praktikforløb.
Uddannelsen sigter på opgaver som træner og leder. Den fokuserer desuden på forenings- og bestyrelsesarbejde, teambuilding og samarbejde, samt kommunikation og formidling.
“Det er helt i orden at tilmelde sig for at se, hvad det er,” siger Gordon Roberts og tilføjer: “Mød bare op for at afklare, om det er noget for dig. Du er ikke forpligtet til at gennemføre kursets, hvis du finder ud af, at det alligevel ikke er dig.”
Tilmelding
Hvis du vil vide mere, kan du ringe til Gordon Roberts på tlf. 51575612 eller til den anden projektleder Camilla Jørgensen på tlf. 29273888.
Tilmelding kan ske på mail til camilla.joergensen@dgi.dk med oplysning om navn og adresse. Skriv også, hvordan du kan kontaktes (tlf. eller mail).
Det er tredje gang, projekt ’Bedst i Vest’ starter et hold af unge med interesse for at træne og lede. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.