Så er pigefestivalen igen i år klar til at indtage Gellerup Scenen for fjerde gang, lørdag den 19 januar fra kl.13 til 21.30.
Pigefestivalen som nu har eksisteret i 7 år er en årlig begivenhed som arrangeres af Forening Pigeliv og frivillige.
Forening Pigeliv består af piger mellem 13 og 23 år og er støttet af DUF, Århus kommunes Initiativpulje og PUF.
Dans, musik, teater, debat, eksotisk mad
Ideen bag festivalen fra starten var at give pigerne i Århus Vest en mulighed for at komme ud og møde andre piger, feste, uden forældrenes bekymringer om bl.a salg af alkohol. Ud over det skal festivalen have et kreativt og oplysende formål, hvor pigerne selv bestemmer tema og indhold. Festivalen byder på workshops, danse show, teater, dj musik, debat, koncert og ikke mindst eksotisk mad.
Piger fra hele landet
Pigefestivalen har udviklet sig meget de sidste par år. Samarbejdet med Gellerup Scenen har løftet festivalen på et højre niveau, og det har tiltrukket piger fra andre dele af Århus og fra hele landet. Der er nu mulighed for at hyre populær sangere/rappere og kunstnere til at optræde. Det er i sig selv god promotion. Det at folk udefra oplever festivalen positivt, er ikke kun godt for Forening Pigeliv, men for hele Gellerup, mener et af medlemerne.
BLACK & WHITE
I år er temaet “BLACK & WHITE”, og det skal forstås meget bredt.
Lige fra symbolet på de indre og de ydre til sammenspillet mellem kulturelle og sociale forskelligheder. Det er op til en selv at fortolke, men visuelt vil man ikke mangle inspiration, da festivalens scenografi og aktiviteter vil være udført ud fra temaet.
Rollemodeller
Hanan Aziz og Shenna Q. Salih på 18 år er nogle af de piger ud af 20 i alt, som er med til at arrangere festivalen i år. Deres engagement og glæde er ikke til at tage fejl af, når de fortæller om festivalen, som de efterhånden har været en del af et par gange, både som tilskuere og nu som arrangører. Opgaven som arrangører er noget, som deres ældre søskende har udført før, og nu er det deres tur.
Hanan og Shenna er stolte og glade for opgaven. “Det er godt for de yngre piger at have nogle gode rollemodeller,” siger Hanan.
De fortæller om festivalens tilbagevendende begivenhed, som er en succes hvert år, nemlig “Den Åbne Scene”, hvor alle kan stille sig op på scenen og give et indslag.
“Mange af pigerne bruger masser af tid på at øve. Det er en vigtigt del, og det en af det ting, der kendetegner og fuldender festivalen,” siger Hanan og Shenna.
Mark Johnson og Talal
For Hanan og Shenna har det været en udfordring at gøre festivalen mere spændende end sidste år, men de er sikre på, at det bliver en rigtig god og festlig dag!
Festivalens hovednavn bliver den kendte rapper fra 8210, Mark Johnson og den arabisk R&B stjerne, Talal fra København.
Kun for piger
Adgangen koster 45 kr., og det er kun for piger mellem 13 og 25 år.
Festivalen er alkoholfri.
Foreningen Pigeliv

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.