Jeg blev kontaktet af Ulla Rose Andersen d. 15. maj 2006. Hun havde en ide om at samle nogle unge flygtninge og efterkommere med anden etnisk baggrund, for derefter at samle deres tanker, drømme og fremtidsplaner i en bog. Disse unge skulle fungere som rollemodeller og en slags mentor for andre flygtninge og efterkommere, der måske har haft det svært med at se sig selv ud af al den dårlig omtale, deres befolkningsgrupper har fået i de danske medier indtil videre.
Derfor kom jeg med i bogen “Det er bare fedt, når man får det hele til at køre”.

Jeg er fra Somalia og har boet i Danmark siden 1993. Efter gymnasiet begyndte jeg at arbejde som næstformand for ungdomsforeningen FIUK i odense. Dette var en forening skabt af to unge somaliske mænd, med håb om at nå ud til den somaliske ungdom i Odense, der havde brug for hjælp til at finde deres plads i det danske samfund. Dette var en af grundene til, at jeg blev kontaktet af Ulla R. Andersen.

Jeg var meget beæret over at være spurgt og tog fat i muligheden. Jeg fik lov til at dele mine tanker og fremtidsplaner med Ulla, der er forfatter, selv om mange af mine planer for fremtiden har ændret sig siden.

Drøm om at hjælpe mit folk
I 2006 havde jeg en drøm om at læse antropologi på Århus Universitet for derefter at arbejde for en græsrodsbevægelse for at hjælpe mit folk, både i Danmark og Afrika.

Disse planer ændrede sig med tiden, og skæbnen førte mig ad journalistens veje. Danmarks Journalist Höjskole kaldte, men der skulle mere øvelse til.

Idag er jeg på Krogerup Højskole, hvor jeg arbejder på mine journalistikkundskaber, mens jeg i fritiden skriver for aarhusvest portalen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.