Men hvorfor er det lige, vi fejrer fastelavn?
Fastelavn er en begivenhed, som vi har taget med fra den tid, hvor Danmark var katolsk. Dette var vi indtil reformationen i 1536, hvor Danmark blev et protestantisk land.
Fastelavn kommer af det tyske ord Fastel Abend som betyder Fasteaften, altså aftenen før fasten startede.
Fasten var en 40 dages lang periode, som skulle forberede katolikkerne både åndeligt og fysisk på den kommende påske.
Så fastelavns aftenen var en aften, hvor man smovsede i den snart forbudte mad.
I de sydeuropæiske lande hedder en lignende fest karnval, som kommer af ordet “Carne Vale”, der betyder farvel kød.
Fastelavnsbåd.
Men fastelavn var også meget andet end det. Det var også en ventiltraditon,
hvor verden blev vendt på hovedet, og hvor de almindelig normer ikke
længere gjaldt. I gamle dage var forskellige tradioner i forbindelse
med optog og fastelavnslege en del af festelighederne. Man havde forskellige
traditioner forskellige steder i landet. I sø-købstæderne var det bådoptog,
som var det mest karakteristiske. Besætningen bestod af en admiral. I Århus gik denne post på omgang, som også andre vigtige besætningsmedlemer. Båden var sat på hjul og pyntet med fiskenet, guirlander og signalflag.
Fastelavnris
Fastelavnsriset er en skik, man har kendt til siden 1700 tallet, hvor riset blev brugt til at prygle børn og tyende langfredag, så de blev mindet om Jesus lidelser.
Fastelavnsboller
Fastelavnsboller, som vi kender dem i dag, lavet af wienerbrødsboller med creme og flødeskum, fandtes ikke i 1700 og 1800 tallet. Her var en fastelavnsbolle en hvedebolle, som den gang var en særlig spise. De blev blandt andet spist ved, at man blandede krummerne med smør og udblødte dem i varmt mælk. 
At slå katten af tønden.
Helt frem til slutningen af 1800 tallet kunne man opleve tøndeslagning med en levende kat i tønden. Katten fik dog lov til at løbe, når bunden var slået ud af tønden.
Katten var i følge menneskers overtro et mistænkeligt dyr, der blev brugt som symbol på de onde ting, man ønskede at jage væk.

Efterhånden blev det naturligt, at man ikke længere brugte en levende kat i tønden, men fyldte den med andre ting , som nu i nutiden er blevet til slik, stofkatte og andre ting.
Fastelavn har været forbudt ved lov
I følge Danske lov, som er blevet udstedt af Christian den femte, har måden at fejre fastelavn på været forbudt ved lov. Det vil sige, at optog, festlighederne og fastelavnløbene var forbudt, og dette blev holdt meget strengt. Flere gejstlige mente, at festlighederne var syndens lokkemad, og der blev derfor slået meget hårdt ned på den slags.
Fastelavn fejres bla. i dag i Ciity Vest se mere