Det er en helt almindelig torsdag eftermiddagden 7. februar på integrationshuset som ligger ved i Ryvej 22 i Hasle, men indendørs bliver der øvet på sang og dans før showet begynder for pigerne fra pigeklubben “All Kinds”.
Pigerne skal nemlig optræde for en flok pædagogstuderende fra Gedved. Mens pigerne er ved at varme op, sidder pædagogen Britt Naundrup sammen med de studerende i et andet rum og holder en lille briefing om pigeklubben.
Et nuanceret billede
All kinds startede som et projekt i 1999 for pigerne i området. Tilbuddet er primært for piger mellem14 og18 år. Nu hører pigeklubben under Klubben i Bispehaven og er et stabilt tilbud for pigerne fra alle dele af byen.
Pigeklubben har til formål at formidle via dans, sang, digte og debat, hvordan det er og være ung pige med anden etnisk baggrund i Danmark. Pigerne vil skabe en nuanceret billede om dem selv end medierne ellers gøre, “alle piger har deres egen baggrund og historie at fortælle” siger Britt. Hun tilføjer, at siden de startede, har de fået enorm respons, da folk har fundet  ud af, at pigerne er meget forskellige fra hinanden. Noget som de studerende snart får indblik i.
Showet begynder, og  der er stille. For der er meget, man skal have med. Lige fra fede street moves til alvorlige personlige tekster om dagligdagen i området, barndomsminder som flygtning og en sang hyldest til en mor, som har været en god støtte hele vejen. For nogle af pigerne er det første gang, de skal optræde foran et publikum. Bortset fra et par små fejl, går det glimrende for de debuterende.
Intens debat
Efter pigernes show er det nu tid til at de studerende kan stille spørgsmål. Der er gang i dialogen og det er forbavsende hvor åbne pigerne er, de fortæller lige fra hjertet og det lyser  ud af dem at de hviler i sig selv.
De studerende stiller spørgsmål vedrørende identitet, ægteskab, religion, uddannelse, racisme osv. Der er forskellige svarer og meninger, og det er ikke til at tage fejl af, at her er nogle piger med forskellige familie/sociale/kulturelle
baggrunde- og det er piger der ikke er bange for at vise hvem de er. En ting som alle piger er enige om, er at deres  pædagog Britt er en god støtte, “vi kan altid snakke med hende, hun er god til at lytte”, siger de.
Tiden er nu gået og man har en fornemmelse af at alle er tilfredse.
De studerende fortæller at  det har fået mere end de havde forventet. Ærligheden, forskelligheden og åbenheden er nogle af de ting de føler de har fået. De synes de har fået en bedre og nuanceret  forståelse for pigernes liv på godt og ondt.”Jeg fik gåsehud engang imellem” afslutter den ene studerende.
Selvværd og refleksion
Til sidst spørger jeg pigerne, hvordan de synes det er gået. De er glade for, at  det lykkes dem at vise, at de er nogle glade og aktive piger, som ikke er undertrykte. Pigerne lærer at stå på en scene, fortælle om deres liv og udtrykke sig selv, de giver dem masse af selværdog refleksion. Noget der er med til at hjælpe dem i skolen og ud i samfundet, fortæller Britt Naundrup.