Fra ghetto til bydel i bevægelse

Urbanprogrammet har rettet op på Vestbyens image. Den nedgørende betegnelse ’ghettoer’ blev erstattet med ’bydele’. Og Vestbyen blev ’en bydel sat i bevægelse’.
Flere boligområder i Vestbyen har været betegnet som ghettoer. Og det har sjældent været venligt ment. Ghetto er ikke en smigrende beskrivelse for et boligområde. Uanset med hvilken ret eller uret den bruges.
‘Ghetto’ flytter til rigmandsadresser
Men nu skifter ’ghetto’ adresse. I dagbladet Politiken kan man læse om ’de riges ghettoer’. Dermed menes hverken Gellerup, Bispehaven eller Herredsvang!
Ifølge Politiken opstår ghettoer, hvor havne omdannes til boligområder. Boligområder ved havnekajer bliver ’ghettomiljøer’, der “— risikerer at udvikle sig til livløse områder for rige mennesker”.
Dagbladet Information taler på lederplads om ’2900 Ghetto’ med henvisning til dramaserien ’2900 Happiness’ på TV3. Der er vist ikke meget alment boligbyggeri på postnummeret 2900.
Gratisavisen Nyhedsavisen taler om ’rigmandsghettoer’ som en følge af boligpriserne.
Også i kunsten holder ’ghetto’ flyttedag. I Galleri Machwerket i Vestergade er set et billede af en bærbar computer med teksten “Wealth is a Ghetto”. Kunstneren Abdul Dupe illustrerer sin pointe med pigtråd omkring budskabet, at det nu er rigdom, der er en ghetto.
Hvad vil ‘udsat’ sige?
Vestbyen er blevet bydel. Men en ’udsat’ en af slagsen. Med fare for at nissen flytter tilbage igen. Skal prisen for politisk velvilje og projektbevillinger være ’udsathed’ som den nye negative beskrivelse af Vestbyen?
Eller kan ’udsat’ blive erkendelse af svigt over for Vestbyen som færre fritidstilbud til børn og unge her end i andre dele af Århus? Kan ’udsat’ blive udtryk for dårlig samvittighed hos virksomheder, der smider deres affald i almene boligafdelinger? Kan ’udsat’ mane til eftertanke hos en offentlighed, der omtaler Vestbyen tankeløst?