En vintergæk en sommernar
En fugl for uden vinger
En lille ven som har dig kær
En kærlig hilsen bringer.
Dette er bare et af de vers man kan møde i et gækkebrev – men hvad er et gækkebrev, og hvad betyder påsken, og hvorfor fejrer vi den? Her er lille indblik i påskens betydning og de gamle danske påsketradition og en forholdvis ny en…
Påskens betydning
I kristendom har påsken forskellige betydninger for jøderne og for katolikkerne og protestanter.

Kort kan man sige om påsken, der på hebraisk betyder at “gå forbi”, betyder at jøderne fejrede at de undgik den 10. plage som egypterne blev udsat for i forbindelse med jødernes frigivelse i forbindelse med slaveriet. Man slagtede et lam og spiste det for at mindes, at blodet fra et lam blev brugt til smøre på dørkarmen – så Guds engel gik forbi deres hus – da den sidste plage blev en realitet.

Men kigger man på den betydning påsken har for den katolske og protestantiske kirke, er den en af de vigtigste begivenheder i deres kirke. Det var her Jesus blev forrådt, pint, korsfæstet og genopstod fra de døde.
Hvorfor så mærkelige navne
Påsken begynder søndagen før påsken – der hedder palmesøndag – her blev Jesus fejret, og der blev lagt  palmer ud på den vej, hvor Jesus kom ind i Jerusalem.

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus byder sin disciple den sidste nadver og bekendgør, at der er en af dem, der vil forråde ham. Dette sker sammen aften, hvor han bliver taget til fange.

Langfredag bliver Jesus bliver dømt af Pontius Pilatus og korsfæstet og begravet.

1. Påskedag om søndagen kommer tre kvinder ud og finder Jesus grav tom – og der sidder en engel og fortæller at Jesus er opstanden.

2. Påskedag finder disciplene ud af, at Jesus er genopstået og er midt i blandt dem.
Men påsken er også en tid med gæk
Men Påsken er også meget andet det – det er gækkebrevenes tid. Det er her man gerne må drive gæk med nogle  for at få nogle påskeæg, hvis man ikke bliver gættet. Gækkebrevet har været brugt som et kærlighedsmiddel, hvor man kunne få sin elskede i tale uden at afsløre sig selv – med mindre den anden kunne gætte det. Det var et brev der blev brugt til at kurtisere til hinanden.

Påskeæg – en delikatesse også i fordumstid
I fordums tid kendte man ikke til de påskeæg af chokolade som vi kender – det er først kommet til i 1900-året – men påskeæg har været kendt længe før – det var det almindelige æg der var brugt. Det var i gammel tid en delikatesse og
de blev brugt til leg og til at spise i påsken. Ligesom nu farvede man dem, man har brugt naturfarve, så som løgskaller til at farve æggene og man ridsede mønster i sine æg.

Lørdag i påsken spiste man skidne æg – for det var også store vaskedag. Deraf navnet Skidne æg. 
Overtro og påske
Påsken er dog også overtroens tid. Det her er heksene samles med skaderne aftenen før skærtorsdag – derfor har den også haft navnet store skadedag i folkemunde – for at flyve til Bloksbjerg i Harzen eller Troms kirke i Norge.

Men det var også her man spiste snapse-æbler – med eller uden snaps – på fastende hjerte påskemorgen for at undgå dårligdomme i året der kommer. Af samme grund spiste man også Nikål – en suppe bestående af ni slags grønne planter – det var jo svært at få fat i ni slags kål i starten af foråret.
Af andre madretter kan man nævne, at der blev spist grød langfredag.
En elsket tysk immigrant
En lille sød fyr – en hare –  er kommet vandrende ind over vores grænse i 1900-årene fra Tyskland. Påskeharen lægger påskeæg i gærder, under buske og harelejer – så børnene kan finde dem. Men det er en langsommelig proces – for han er ikke kendt i hele Danmark – mon han kommer til Århus i år?