Livsvilje og evne til omplantning og omstilling lyser ud af en plancheudstilling på Gellerup bibliotek, der fortæller historien om 15 nydanskere, det et er gået godt for. Der er et eller flere store portrætter og derefter en detaljeret livshistorie. Nogle vil sikkert synes for omfattende. 
Mange steder fra
Men der fortælles for det meste om meget ubehagelige oplevelser i hjemlandet, uddannelse eller opvækst i Danmark og den stilling, det er endt med. Det hele er startet i så forskellige lande som Tyrkiet, Uganda, Irak, Vietnam, Iran, Somalia, Libanon, Marokko, Afghanistan, Filippinerne og Sri lanka og endt med gode stillinger som læger, operatører, produktionsmedarbejdere, fuldmægtig i Urban-sekretariatet, datalog fra universitetet, industritekniker, slagteriarbejder, gymnasielærer i matematik og fysik, direktør, ingeniør og praktikant som klinikassistent.
Kvindeliv
Sidstnævnte er 22-årige Amani Enghames, som stammer fra Gellerup. Hun har gået i fem forskellige skoler foruden Lykkeskolen og en ren pigeskole, men for hendes vedkommende har det kun været positivt. Hun føler sig som libanesisk-palæstinenser. Eneste forskel fra danskerne er tørklædet, som hun ikke kunne drømme om at tage af. Dog ønsker hun et anderledes liv end forældrene og vil fortsætte med at arbejde, når hun bliver gift.
Yderligere et portræt er fra Gellerup. Ellers stammer historierne fra det meste af Østjylland.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.