Efter en aktiv uge, hvor både frivillige og kommunale ansatte ringede på 2.400 dørklokker for at opfordre de voksne om at tage mere ansvar over for børn og unge i området, blev kampagnen afrundet med et vellykket borgermøde på Globus 1 lørdag den 29 marts.
Både børn og forældre var mødt op til at deltage i diverse workshops, som skulle hjælpe dem i at finde og udtrykke deres drømme og ønsker for et bedre område.
Borgmester tror på forbedring
Borgmester Nocolaj Wammen holdt en varm åbningstale fra hjertet – det var ikke til at tage fejl af, at han brænder for sagen. Borgmesteren sagde, at han tror på, at det kan lykkes at gøre Gellerup og Toveshøj til et mere attraktivt område og at det er politikerenes ansvar og pligt lige så meget som det er borgerenes.
Både børn og forældre var engagerede, der var en god steming og gejst på de forskellige workshops, som havde et fælles mål.
Danskerne bør besøge vores område
“Det kunne være dejligt, hvis vi kunne få flere danskere til at besøge vores område,” fortæller en af forældrene, Mirvat Salam, som er træt af  Gellerups dårlige ry.
Ud over borgere fra området var der også frivillige fra andre bydele som var der for at støtte op omkring projektet, da de har tiltro til at man godt kan udvikle de allerede eksisterende resourcer.
“Der er mange forældre, der har lyst til at gøre noget, men mister lysten pga. den negative fokus og omtale,” siger Lene Jacobsen, som er pædagog i Gellerup.
Nu skal samabejdsforummet “Samvirket” (socialforvaltning, foreninger, politi og frivillige), som har taget initiativ til kampagnen, snart mødes igen for evaluere og drøfte, hvad der nu skal ske fremover. Forældrene og børnenes ønsker og drømme som samles fra diverse workshops vil blive brugt som inspiration til nye ideer og tiltag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.