Det meste kommer til at foregå på plænen ved Steno-museet og har titel af forskerkonkurrencen “Understanding Conflicts – Cross Cultural Perspectives”. Det foregår 19.-22. august.
Gellerup er med i en lille del af arrangementet, idet forfatter og fotograf Jacob Holdt kommer til Globus1 med fotoudstillingen og lysbilledforedraget “Ghettoen i vores hjerter”.
Torvedag på lørdag
Men hele arrangementet er i støbeskeen, og arrangørerne holder jævnligt torvedage på Moesgaard Museum for at skaffe frivillige og informere om det stort anlagte projekt.
Således kan man på lørdag 17. maj kl. 14-17.30 tage til Moesgaard og høre nærmere samt hygge og grille. Ikke mindst om en informationsbazar under festivalen.
Projektleder Anne Weber Carlsen, Global City, siger, at bazaren under kulturfestivalen er en oplagt mulighed for at profilere nogle af de mange aktører i byen, der på forskellig vis arbejder inden for det interkulturelle felt – ude og hjemme.
Vindue for foreningerne
“Vi vil gerne stille gratis plads til rådighed for foreninger, organisationer, kultur- og uddannelsesinstitutioner i form af en Informations-Bazar på pladsen, hvor man kan formidle information til de besøgende om sine aktiviteter,” fortæller hun.

Til gengæld har hun brug for frivillige hjælpere til at stå for nogle af de mange aktiviteter under konferencen, så alle organisationer m.v., der melder sig til Informations-Bazaren, vil blive bedt om at stille arbejdskraft til rådighed. Hvis der ikke er frivillige nok, kan informationsbazaren ikke gennemføres, understreger arrangørerne.
Global City

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.