“…nærmest eksplosiv energi…”, “Bedriften er imponerende og resultatet ikke mindre. Århus rules!”, “…rystende, rå og provokerende skildring af indvandrermiljøet…”.
Filminstruktøren og musikeren Kaywan Mohsen er stærkt omtalt for sin nyeste film “Eye for Eye”, og der er chance for at møde ham til et spændende filmforedrag mandag d. 26. maj kl. 12 på Hasle Bibliotek, Kappelvænget 2.
Trods at han kun er først i tyverne, har Kaywan netop haft premiere på spillefilmen Eye for Eye i biografer landet over. Han har selv skrevet, instrueret, produceret, klippet og lavet musikken til filmen, og han spiller også hovedrollen. Historien tager udgangspunkt i Kaywans eget liv som flygtning – han kom til Danmark som et-årig som søn af en afghansk far og iransk mor.
Han kender bandelivet på bagsiden af Århus – og skildringen er blevet noget af en øjenåbner for lovgivere og samfundsdebattører.
I løbet af foredraget vil Kaywan Mohsen fortælle om sit liv, om processen med at skabe film og om kampen for at føre hans ideer ud i livet. Der vil blive rig lejlighed for de unge til at stille spørgsmål til Kaywan.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld Jer på e-mail til agj@aakb.bib.dk og billetterne vil blive fordelt efter først til mølle princippet.
Filmforedraget er arrangeret af FOF Århus og Hasle Bibliotek.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.