Sundhedskurser i Århus Vest

En ny landsdækkende undersøgelse og en konference i Århus har sat fokus på sundhed, sygelighed og livsstil blandt indvandrere.
Langvarige sygdomme optræder i større omfang blandt etniske minoriteter. Mange indvandrere har en forbigående psykisk lidelse, f.eks. angst eller depression. Hos indvandrergrupper forekommer diabetes 6 til 8,5 gange så hyppigt som blandt etniske danskere.
Sundhedsrådmanden bekymret
Sundhedsrådmand Dorthe Laustsen er dybt foruroliget over resultaterne i undersøgelsen af de etniske gruppers sundhedstilstand.
Århus Kommune har været opmærksom på problemet og forsøgt at gøre noget ved det. Blandt andet har man udviklet sundhedstilbud, der specielt retter sig mod etniske minoritetsgrupper. I Århus Vest er oprettet en diabetes-skole.
Diabetesskoler og rygestopkurser
Projektleder Else Bay Mortensen oplyser, at seks kvinder og otte mænd i aldersgruppen 44-71 år i foråret 2008 har deltaget på diabetesskole for arabisktalende borgere. Gennem kostændringer og motion har flertallet af mændene opnået vægttab og lavere blodsukkertal. Holdet for mænd har opnået de bedste resultater og været mest motiverede for undervisningen.
Sygeplejekonflikten betød, at forløbet trak ud, og at programmet måtte ændres. Else Bay Mortensen bebuder temadag med den manglende undervisning i sygeplejefagligt stof, når strejken er slut. Og hun tilføjer: “På Lokalcenter Gellerup forsøger vi at fastholde og motivere deltagerne til fortsat at mødes til gåture eller selvtræning i Lokalcentrets træningsrum.”
Den næste diabetesskole bliver for tyrkisktalende borger. Den starter efter Ramadanen først i oktober. Også til efteråret starter rygestopkurser specielt for flygtninge og indvandrere.
Målrettet sundhedscenter
Det er Sundhedsrådmand Dorte Laustsens mening, at de forskellige tiltag skal være et egentligt sundhedscenter i Århus Vest.
“Med et sundhedscenter har vi mulighed for at gå målrettet ind og motivere de udsatte grupper og dermed højne den enkeltes livskvalitet og bevidsthed om sundhed. Vi kan sætte ind tidligere, og vi kan tage individuelle hensyn til kultur, traditioner, økonomi og sprog. Hvis sundhedsbudskabet for alvor skal slå an, er det nødvendigt, at vi leverer det i en form, der også giver mening for mennesker med anden kulturel og værdimæssig baggrund,” siger Dorthe Laustsen.