Vi er midt i en agurketid. Jamen, så lad os se på, hvad de kan bruges til, måske kan de spises.

Vi starter med en forret: Kold agurkesuppe.
Du skal bruge:
2 store salatagurker
½ liter hønse- eller grønsagsbouillon
½ liter yoghurt naturel
2 spsk. Olivenolie
2 fed hvidløg
salt og peber
3 tomater og friske basilikumblade til pynt
Sådan gør du:
1: Skræl agurkerne, halver dem på langs og befri dem for kerner. Snit dem fint og drys dem med lidt salt og lad dem trække ca. 15 minutter.
2: Tryk agurkeskiverne fri for saltvand og kom dem i blenderen sammen med den kolde hønsebouillon, yoghurt, olivenolie og de pressede hvidløgsfed. Blend eventuelt ad et par gange.
3: Smag suppen til med salt og peber og sæt den koldt til den skal serveres. (skal trække i mindst 15 minutter) Pisk i suppen straks før servering.
4: Kom tomaterne i kogende vand, ca. 1 minut, flå skindet af, fjern kernerne, og skær tomatkødet i terninger.
5: Anret suppen i portionsskåle.
Drys tomatterningerne i og pynt med basilikumsblade.
Server med flütes.
Vi fortsætter med en hovedret: Lynstegt oksekød med agurk
Du skal bruge:
500 g oksekød i strimler
2 tsk sesamolie
1 spsk sojasauce
½ tsk køkkensalt
½ tsk sukker
½ tsk cayennepeber
2 agurker
1 spsk olie
Pynt: 2 spsk sesamfrø
 
Sådan gør du:
-Put oksekødet i en skål og tilsæt sesamolie, sojasauce, salt, sukker og cayennepeber. Bland ingredienserne godt så smagsstofferne trænger ind i kødet.
-Skræl agurkerne. Skær dem i halve på langs og derefter i skiver.
-Varm olie i en wok og lynsteg oksekødet i et minut. Tilsæt agurkeskiverne og bland ingredienserne. Lad retten simre indtil agurkerne er møre, men stadig sprøde.
Pynt med sesamfrø.
Serveres med ris.
Vi skal også lave en salat: Agurk og jordbærsalat
Du skal bruge:
2½ dl. fromage fraiche
1-2 fed knust hvidløg
2 spsk finthakket mynte
1 spsk finthakket persille
1 stor agurk i skiver eller tern
350g jordbær, groftskivede.

Sådan gør du:
Bland fromage fraiche, hvidløg og krydderurter.
Arranger agurk og jordbær i en skål og blandes forsigtigt med dressing. Afkøles 1 time før servering.
Vi slutter af med en drink: Margarita
Du skal bruge:
2½ cl. Tequila
2½ cl. Cointreau
1½ cl. limesaft
1 limebåd
fint salt
is
agurk til pynt
Sådan gør du:
Gnid glassets kant med lime og drej glasset rundt i salt.Stil glasset i køleskab.
Kom speritus og limesaft i en shaker fyldt med is.Ryst i 20 sekunder.Si coctailen ned i det afkølede glas.Skær en strimmel agurk og kom den på en cocktail pind.Sæt den på glassets kant som pynt.

God fornøjelse og velbekomme.