Bøger til glæde og gavn
Bøger kan give mange gode oplevelser, de kan glæde dig, ryste dig, vække din afsky – give dig et par timers adspredelse. Nogle bøger læser vi og glemmer dem hurtigt igen. Andre bøger gør et dybt indtryk på os og giver os lyst til at dele vore tanker og oplevelser med andre. Måske har andre det som dig – måske ikke. Det interessante er dialogen.
Ny sæson starter
Efterårets bogsæson står for døren. Lænestolen og de lange aftener venter, og nogle gange har man også lyst til at dele sine læseoplevelser med andre.
Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170, indbyder tirsdag d. 9. september kl. 19.30, til en inspirations-aften for alle, som er interesserede i at være med i en læsekreds. Her kan man få råd og vejledning, og der vil være mulighed for at knytte forbindelse med andre, der gerne vil være med til at starte en læsekreds, og fremover mødes i privat regi.
Mød op fra start
En erfaren studiekredsleder vil fortælle om sine erfaringer og give gode råd om, hvordan man kommer i gang. Desuden vil en bibliotekar fra Viby Bibliotek orientere om bibliotekernes tilbud til de private læsekredse, bl.a. i form af Læsetasker – et nyt tilbud fra bibliotekerne i Århus Kommune.
Tilmelding til Viby Bibliotek, tlf: 89409540, E mail: viby@aakb.bib.dk, senest 4.9.08.