Det første, man kan høre, når man ankommer til natursamarbejdet, er fårenes brægen. Det er gotlandske pelsfår, som længes efter at blive fodret. Der er 13 moderfår, 3 væddere og 23 lam, som dog er ved at blive store nu.
Selvom traditionen siger, at borgmesteren skal åbne høstmarkedet, var Nicolai Wammen forhindret i år, så Peter Thyssen, Rådmand for Teknik og Miljø, sprang til i stedet.
”Det er dejligt, at der er kommet så mange i dag, og det er jo passende, at det er placeret i festugen, så man i forbindelse med den,kan komme her og få nogle gode timer.” Siger Peter Thyssen.
Han mener, at børn skal ud og opleve naturen i stedet for at sidde hjemme og spille computer eller opleve naturen via en fjernsynsskærm.
Selvom det ligger et stykke uden i fremtiden, kommer Peter Thyssen ind på kommunens plan om at skabe dobbelt så store naturarealer med 75.000 flere århusianere i år 2030. Århus skal også være CO2 neutral.” Vi skal give naturen tilbage til børnene i en bedre stand, end da vi fik den,” slutter Peter Thyssen.
Rundvisning og smagsprøver
Efter talen var der rundvisning af projektleder Carsten Drasbæk, som samtidigt skulle sørge for, at de sultne dyr fik noget at spise. De sortbrogede svin er meget sjældne. Faktisk findes der kun 30- 40 stykker i Danmark, og de er utroligt populære hos børnene. Det er svært at udvide bestanden, for hos natursamarbejdet” er driften indrettet på formidling og ikke produktion,” siger Carsten Drasbæk.
Det vigtigste for stedet er børnene, og det er også disse besøg, som er med til at financere natursamarbejdets eksistens. Resten af indkomsten til f.eks lønninger bliver betalt af Børn og Unge i Århus. Han henleder opmærksomheden på, at grisene går ude hele året og ikke som i de klassiske svineproduktioner, hvor soen er spærret inde på et meget lille område, mens den har grise.
Efter rundvisningen, som både fører til de sultne får, heste og kaniner, bliver rundvisningen opløst ,og folk går rundt for sig selv og kigger. Meget populært er ” Gæt en lort” hvor forskellige dyreefterladenskaber er lagt på en tallerken, og hvor man skal gætte, hvor de stammer fra. Indenfor var der forskellige smagprøver på økologiske varer og mulighed for at købe noget med hjem.
Stemningen var fin, og Carsten Drasbæk var utroligt glad for vejret. ” Sidste år blæste det så meget, at alle skiltene væltede, så i år er vejret jo perfekt,” sagde han glad, inden han gik hen til dyrene og gæsterne.
Se

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.