Skolegården ved Hasle Skole er proppet med børn og voksne, som er kommet til ”åben skole”.
”Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor dem der er interesserede kan komme og se skolen,” siger souschef Klavs Heltoft, der fortæller at dagen begynder med 2 timers undervisning, og derefter er der salgsboder, hvor børn og forældre har bagt, snittet og fundet ting frem der kan sælges. Da der på skolens budget ikke er plads til sociale aktiviteter, må børnene selv sørge for at spare penge sammen, til det de gerne vil lave.
”Eleverne har i dag har været i skole i 2 timer, men der har ikke været noget brok over det, de synes nærmest bare det er sjovt, at lave noget andet på en lørdag.”
Det giver forældrene mulighed for at se hvad man underviser i og måske se på undervisningen i de ældre klasser, for at se hvad deres børn har i vente.
De penge, som børnene tjener går til klassekassen, og kan derefter bruges til forskellige sociale aktiviteter, såsom studieture eller mundgodt til klassen.
Nogle af lærerne har fundet musikinstrumenterne frem og underholder de fremmødte midt i skolengården, mens børnene går rundt og kigger på tingene, mens de fleste prøver at prutte om prisen.
Forældrene er også med
En af mødrene fra 5. X, Hanne Rasmussen, som er mor til Mikkel, er meget glad for at skolen laver sådan en dag. ”Det er en utrolig god skole, hvor lærerne er utroligt engagerede, og jeg tror de bruger mange flere timer på børnene, end der står i deres kontrakt.” Hun har stået for, at få nogle sponsorer til klassens boder, så de kan tjene nogle penge.
Klassen skal bruge deres penge på en tur til København, og de har indtil nu samlet 15.000 kr. sammen, men da de skal op på ca. 40000, er der et stykke endnu.
Så det gælder om at finde sponsorer og andre måder at skrabe nogle penge sammen på, så klasserne kan få en god tur til København.
Ved 12-tiden begynder folk at sive ud af skolegården, og børnene snakker begejstret om dagen med deres forældre inden de forlader skolens område.

Se billeder fra arrangementet her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.