Dokumentation for succes i udsatte bydele

Målt på beskæftigelse som succeskriterium går det den rigtige vej for Bispehaven og Gellerup.
Andelen af arbejdsduelige beboere uden for arbejdsmarkedet falder med to til tre gange mere i udsatte boligområder som Bispehaven og Gellerup end i Århus som helhed. Og det skyldes, at både flere oprindelige og flere nye danskere kommer i arbejde.
Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus har hentet disse oplysninger i tal fra Danmarks Statistik.
Bedre resultater med bedre indsats
Den positive udvikling kan endda styrkes ved en bedre indsats. I hvert fald siger lederen af Fællessekretariatet Jens Møller i en kommentar til Aarhusvest.dk, at den kommunale beskæftigelsesindsats kan blive meget bedre i Århus. Nemlig ved at komme ud i områderne med en fremskudt indsats, som andre kommuner har succes med.
Bedre dokumentation
Ud over dokumentation af beskæftigelsesudviklingen arbejder Fællessekretariatet på at skaffe andre korrekte informationer om udviklingen.
Mette Jørgensen fra Fællessekretariatet oplyser, at Århus Kommune ligger inde med interne data og ikke områdeopdelte data om børn og unge. Disse informationer har der ikke været adgang til, men nu lysner det. “Vi har indledt et frugtbart samarbejde med Århus Kommune om at få data gjort tilgængelige. Det samme gælder for at få tal opdelt på boligområder til at dokumentere, hvordan udviklingen i de udsatte bydele er,” oplyser Mette Jørgensen og tilføjer, “efter nytår kan vi som et resultat af samarbejdet med kommunen få tal, der viser, hvordan det forholder sig med børn og unge. Men vi har brug for mange flere informationer.”
Tal, der belyser social stabilitet, er på Mette Jørgensens ønskeliste over data for, hvordan det faktisk forholder sig med de udsatte bydele, og hvilken vej udviklingen bevæger sig. På længere sigt håber Mette Jørgensen også at få sundhedsdata med.
Ikke postet millioner af skattekroner i Gellerup
Aarhusvest.dk spørger Jens Møller, om et boligområde som Gellerup har kostet de århusianske skatteydere mere end andre dele af Århus.
Jens Møller svarer, at det kan være interessant at få kortlagt. Men han kan ikke få øje på en eksisterende dokumentation for, at det skulle være tilfældet. “Tværtimod ser det ud til, at udgifterne til f.eks. børn og unge i Vestbyen ikke er fulgt med i forhold til børnetallet. Et sådant efterslæb øger risikoen for sociale reparationsudgifter siden hen.”
Han tilføjer, at boligsociale midler fra Landsbyggefonden til sociale projekter stammer fra lejernes egne indbetalinger og ikke århusianske skatteydere, og at helhedsplaner jo endnu ikke har bragt kommunale kroner til udsatte bydele.