Anders Glahn, der er kommunens fritids- og ungdomsskoleleder i Gellerupparken, Toveshøj og Skovgårdsparken, afviser med hovedrysten en påstand på lederplads i Århus Stiftstidende om, at Gellerup skulle være tæt på en falliterklæring.
“Vi har et problem med en lille gruppe unge, der laver ballade og sætter ild på. Men der er ingen tilgang til den gruppe,” siger Anders Glahn, “og faktisk er antallet af ildspåsættelser færre end tidligere.”
Frivillige sætter fredelig dagsorden
Ifølge Anders Glahn er faren for, at de unge tager magten over gadelivet reduceret ved den frivillige indsats i Gellerupområdet.
“Det er et vigtigt bidrag til at passe på lokalområdet, at der er 30 frivillige på gaden hver dag til at sætte en fredelig dagsorden,” forklarer Anders Glahn og tilføjer: “Det betyder også, at brandfolk straks kan gå i gang med at begrænse skader, når de stille og roligt bliver modtaget af de frivillige uden optræk til stenkast eller anden form for chikane. Indsatsen er anerkendt og respekteret af brandvæsen og politi.”
Anders Glahn afviser ikke, at der findes angst i Gellerupområdet, men brøler med håndkantslag i bordet: “Angst skal bruges til vrede og ikke til at give op.” – For dog straks med betænkelighed at skønne, at den lille gruppe af ballademagere har mere grund til at frygte afstraffelser gennem selvtægt på grund af opsamlet vrede i Gellerup, end de fleste andre har grund til at frygte ballademagerne.
Orden og kvalitet i Gellerup
De lokale mediestorme over Gellerup finder Anders Glahn totalt ude af proportioner: “Gellerup har i Europa et ry for orden og kvalitet sammenlignet med tilsvarende bebyggelser. Det går aldeles ikke specielt hårdt for sig i Gellerup. Og det er grundlæggende en pragtfuld bebyggelse.”
Anders Glahn fremhæver den robusthed, der kendetegner Gellerup: “Se dog på, hvad Gellerup har været i stand til at håndtere!”
Og det bliver ifølge Anders Glahn, der kender Gellerup tilbage fra 1980, netop ikke værre og værre. Tværtimod: “Der var mere kriminalitet den gang, og alkoholproblemerne var massive den gang. Nu er der godt nok mange med traumer og ADHD-symptomer, men folk er ædru, og de er glade og taknemmelige for at bruge den hjælp, de får.”
“Men,” fremhæver Anders Glahn, “blanding af fattigdom og børn giver problemer.”