Den første letbanestrækning kører allerede på ”skinner” i den forstand, at Randersvej er under ombygning, og at første etape til Lisbjerg ser ud til at kunne åbne i 2015.
Men hvad med de øvrige etaper, som folk efterspørger i den nuværende høringsfase? Gellerupparken ønsker letbanen opprioriteret som en vigtig del af Helhedsplanen.

Der er også skitseret letbane til Hasle, Gellerup og Brabrand, og flere rådgiverfirmaet vil have letbanen ført direkte igennem Gellerupparken ad en kommende bygade. Men etapen er kun nummer fem af de syv, som kommunen har skitseret.

Med mindre der byttes om på rækkefølgen, vil der derfor gå mange år, før beboerne i Vestbyen kan snuppe det lette tog ind til byen.

Etaperne ser sådan ud i dag:
• Etape 1: Trace fra havnen ad Randersvej til Lisbjerg
• Etape 2: Tracé fra Kystvejen til Nordhavn.
• Etape 3: Tracé integreret i de nye byområder ved Lisbjerg og videre til Trige.
• Etape 4: Driftsudvidelser på etape 1 kombineret med tracé ad Skanderborgvej til Hasselager samt en kobling mellem Banegårdspladsen og traceet langs avnen ad Ny Banegårdsgade.
• Etape 5: Tracé ad Viborgvej til Hasle og videre til Brabrand.
• Etape 6: Letbane til Vejlby.
• Etape 7: Forbindelse til Hinnerup og Hadsten.
”Byg dog letbanen, hvor folk bor!”
Vestbyen er meget utilfreds med, at den rangerer så lavt i prioriteringen. Afdelingsformanden i Gellerupparken, Helle Hansen, siger om de politikere, der har sat Vestbyen på som 5. etape:

”Hvis de mener Helhedsplanen alvorligt, så må de altså se på den prioritering igen. I stedet for at køre ud til en mark (Lisbjerg, red.), må de da hellere få letbanen ud til de steder, hvor der bor folk. Når Lisbjerg er blevet bebygget, har de flere sikkert også biler der.” 
Se Googlekort med letbanens trace i Århus Vest.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.