Ideen om bygaden i Gellerupparken bygger på en idé, som opstår ved en workshop i 2004.
Lørdag den 31. januar 2004 samles ca.100 mennesker for at diskutere fremtiden for Århus Vest. Deltagerne er aktive fra 30 forskellige foreninger fra Vestbyen – 15 etniske foreninger og 3 idrætsforeninger. Herudover er der repræsentanter fra lokale fællesråd og boligforeninger. Ved det års samling blev der dannet otte grupper, som skal udvikle ideer og kommunikere med borgerne i Vestbyen.
De medvirkende blev opdelt i grupper, med hvert sit emne, de skulle diskutere og komme med forslag til forbedringer.
Fra boligområde til byområde – 8220 år 2020
En af grupperne, Vestby-gruppe 7, har titlen ” Fra boligområde til byområde – 8220 år 2020.
I den gruppe sidder bla. Steffen Thomsen, som er partner i Nyvirk, og han fortæller om arbejdet i gruppe 7:
"Vi ville finde en måde at få bolig- og butiksområder til at blive integreret  på en ny måde, så Gellerupparken kunne blive et bedre sted at bo. En i vores gruppe nævnte, at det var træls, at der ikke var nogle steder i Gellerupparken, hvor man kunne gå på café, men skulle helt til Århus,” siger han.
Derfra bygger de videre på den bemærkning og kommer frem til bygaden, som nu er en del af helhedsplanen.
Medindflydelse
Steffen Thomsen mener, at det er en god måde at få medindflydelse på, og han ikke forstå, hvis nogle folk i området siger, at de ikke er blevet hørt eller har fået medindflydelse.
”Der har været utallige indbydelser til møder, pjecer og opslag rundt om i området, så hvis folk føler, at de ikke har fået information, er de selv ude om det,” mener han.
Han mener, at folk godt selv kan gøre noget for at få den information, de gerne vil have, og være lidt aktive selv. ”Det er jo deres område, det drejer sig om,” siger han lidt opgivende. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.