Ud fra egne erfaringer med taleskræk startede Anders Hedegård Sørensen for tre måneder siden en forening for mennesker med taleskræk.
Selvom Anders Hedegård Sørensen har en universitetsgrad i kommunikation og formidling, fortæller han, at idéen til foreningen, 1-2-3 TAL!, er udsprunget af hans egen taleskræk. Talen går ellers fint nok, når han engageret gør rede for foreningen og dens mål og metoder. Problemet er for ham, som for mange andre, når han skal tale til flere personer. Så viser blokeringerne sig.
1-2-3 TAL! til Vestbyen
Foreningen vil gerne til Gellerup og lave møder der. I overensstemmelse med foreningens mål er der også interesse i at få fat i medlemmer af forskellig etnisk herkomst. Det er blot en forudsætning, at kommende medlemmer har rimelige danskkundskaber, således at de kan tale i fem minutter om noget, som interesserer dem.
Selvhjælpsbøger er ikke nok
Det er faktisk idéen i al sin enkelhed. I foreningen mødes folk og øver sig i at tale for et publikum af ligesindede. Der er ingen vejledning, ingen kritik, blot en mulighed for at øve sig i at tale om selvvalgte emner til velvilligt indstillede tilhørere. Det giver tryghed.
Emnerne kan spænde vidt. Anders Hedegård Sørensen fortæller, at ved sidste møde, hvor de var tre deltagere, blev der talt i fem minutter om henholdsvis skak, matematik og graviditet.
Foreningen vil udvide
Foreningen har lige nu 42 medlemmer, men Anders Hedegård Sørensen har store planer for sin forening. Da han bliver spurgt om målet med 1-2-3 TAL!, svarer han lidt genert:
”Målet er, at alle i Danmark, ja, i hele verden, med taleskræk, som har viljen til at arbejde med deres problem, skal have en mulighed, som også er til at betale sig fra."
Det koster ikke noget at være medlem af foreningen på nuværende tidspunkt.
Anders Hedegård Sørensen har været rundt om mange ting i sit forsøg på at løse sine taleproblemer. Som han siger: ”Jeg læste alle mulige selvhjælpsbøger. Jeg beskæftigede mig med forskellige former for terapi. NLP, kognitiv træning, og positiv tænkning. For at nævne nogle af dem. Til sidst gik det op for mig, at det bare ikke var nok. Jeg havde brug for at øve mig.”
Se www.123tal.dk.
