Globus1 på Gudrunsvej er rammen for et nyt kvindenetværk, hvor det er kvinder, der skal udfylde den med deres egne ideer.
”Vi har startet dette netværk, fordi vi mener, at der rmangler nogle ting for kvinder i området,” siger Heidi Lytje Oehlers, som er Idræts- og Integrationskonsulent i Globus1.
Hun fortæller, at de til det første møde lavede brainstorm med ideer om, hvad der kan være interessant for kvinder.

Nogle kvinder vil gerne lære at cykle, og det blev besluttet på et af møderne, at de skulle prøve at søge penge til at købe nogle cykler og starte undervisning i forbindelse med åbent hus-arrangementer.
”Nogle kvinder vil gerne have en strikkeklub, og det vil vi også gerne forsøge at få op og køre igen,” siger Heidi Lytje Oehlers, som fortæller, at efter de har haft en strikkeklub oppe at køre i vinterferien vil diskutere, om der skal være flere.
Kvindernes eget initiativ
Selvom Globus1 lægger hus til, er det kvinder i netværket, som skal få det til at fungere. Globus1 ordner det organisatoriske såsom at søge om penge, finde lokaler og andre ting, som kan kræve professionel bistand.

Kvinderne deler sig op i grupper, som derefter skal arbejde videre på det projekt, de synes er mest spændende.

Således er der grupper for bl.a. strikkeværksted, yoga, debatarrangementer og filmaftener. Da man nu har opdelt kvinderne i grupper, kan kvinder udefra vælge sig på en af de eksisterende grupper. ”Der er plads til flere, og vi håber også, at der kommer flere til efterhånden,” siger Heidi Lytje Oehlers.
Fælles opbakning om projekter
Selvom der nu er enighed om projekter, bliver der lagt op til, at alle skal gøre deres for at få alle projekterne op at stå. Da alting er op til kvinderne, må de vise, at de er engagerede og går op i, at det hele skal lykkes.

Derfor er der nedsat arbejdsgrupper, så kvinderne kan komme på det projekt, som de brænder for.

Det næste møde er  tirsdag den 31. marts 2009 i det store mødelokale i Globus1. For yderligere oplysninger kontakt:
Signe smda@aarhus.dk    51 50 18 52
Heidi  hlo@aarhus.dk    51 57 53 48
Henriette henga@aarhus.dk    29 20 40 10