Borgerportalen Viby tog ud til butikstorvet i Søndervangen for at spørge beboerne i området om deres holdning til folkeskoler og friskoler.
Jørgen Ryde
Hvad er din holdning til, at mange indvandrerbørn i Viby-området går på en muslimsk friskole?
Jeg synes det er okay. Jeg har intet imod det.  
Hvis du havde/har børn i skolealderen, ville du så sende dem i en friskole eller i folkeskole?
Jeg vil sende dem til en almindelig folkeskole.
Hvorfor?
Min egne børn har altid gået i folkeskole og derefter på efterskole. Min holdning er, at det er bedst at gå i en folkeskole.
Pirosa Ali
Hvad er din holdning til, at mange indvandrerbørn i Viby-området går på en muslimsk friskole?
Jeg kommer fra Irak og har boet her i området i 14 år nu. Jeg synes ikke, det er en god ide, at børnene bliver sendt på en muslimsk friskole. De bliver isoleret og vil få problemer med at begå sig i det danske samfund.
Hvis du havde/har børn i skolealderen, ville du så sende dem i en friskole eller i folkeskole?
Jeg vil sende mine børn til en almindelig folkeskole, fordi jeg synes, at de er bedre til at skabe kontakt til børnene og der er mere kontakt mellem forældrene og skolen.
Hvorfor?
Folkeskolerne er bedre til at give børnene et mere realistisk billede af det samfund de senere skal begå sig i.  
Dariush Sheikh Mohammad
Hvad er din holdning til, at mange indvandrerbørn i Viby-området går på en muslimsk friskole?
Jeg synes ikke det er en god ide, da børnene ikke lærer at tale dansk ved at gå på en skole, der udelukkende består af indvandrerbørn.
Hvis du havde/har børn i skolealderen, ville du så sende dem i en friskole eller i folkeskole?
Jeg har et barn i skolealderen, som går i en modtageklasse på en anden skole nu. Men han skal nu indmeldes på Søndervangskolen.
Hvorfor?
Jeg mener, ved at omgås danske børn bliver børnene bedre til at tale dansk.