Et godt dansk kræver ikke et dårligere modersmål

Forældre, der ikke er gode nok til dansk, skal ikke stilles over for et umuligt krav om at lære deres børn dansk derhjemme.
Det præciserer byrådets kulturudvalgsformand Rabih Azad-Ahmad i en kommentar til en pressemeddelelse, han som formand for Multikulturel Forening har udsendt sammen med borgmester Nicolai Wammen, nu forhenværende rådmand Louise Gade og Integrationsrådets formandskab.
Bedre dansk gennem bedre modersmål
"Et godt modersmål og et godt dansk er ikke hinandens modsætninger, tværtimod," fortsætter Rabih Azad-Ahmad, "det kan være nødvendigt at styrke modersmålet, for at barnet får et bedre dansk. Det siger eksperter, og det mener jeg er rigtigt. Børn, der er dårlige til dansk, er ofte også dårlige til deres modersmål."
"Vi opfordrer i pressemeddelelsen til, at der tales mest muligt dansk derhjemme. Men det skal ikke gå ud over modersmålet. ’Mest muligt’ rækker måske kun til, at forældrene viser interesse for børnenes kundskaber i dansk. Det vigtigste er, at forældre taler med deres børn og læser højt for deres børn. Og begge dele må gerne ske på modersmålet."
Rabih Azad-Ahmad sammenligner med, at dansksprogede forældre kan stimulere deres børns indlæring af engelsk ved at opmuntre børnene til at bruge engelsk. Børnene kan sagtens lære engelsk, uden at forældrene begynder at tale engelsk i hjemmet i stedet for dansk. Et godt engelsk forudsætter ikke et dårligere dansk.
Tv giver passiv sprogindlæring
"Jeg har selv haft glæde af som barn at få mit eget fjernsyn og se dansk tv," tilføjer Rabih Azad-Ahmad, "men jeg erkender, at det er en passiv sprogindlæring. Man lærer ved at bruge sproget."
Bedre vilkår for daginstitutioner 
Daginstitutionerne har, efter Rabih Azad-Ahmads opfattelse, svært ved at præge børnene med dansk. Han efterlyser en bedre normering til daginstitutioner med tosprogede børn og ønsker tosprogskonsulenter i socialt udsatte områder.
"Bureaukrati og dokumentationsarbejde fjerner alt for meget tid fra pædagogernes kerneopgaver i forhold til børnene. Modulordningen kræver også alt for meget administration. Vi må give pædagogerne mere tid til børn og forældre på bekostning af papirarbejde."
Tvivl om værdien af sprogtest
Rabih Azad-Ahmad slutter med at udtrykke sin tvivl om den sprogtest, der afgør, om et barn får tvunget skolevalg. Noget tyder på, at den kan give helt forkerte resultater.