Sprogscreening af skolestartere viser at langt over halvdelen af Søndervangskolens skolestartere ikke klarede testen tilfredsstillende i år, det er en del flere end sidste år. Borgerportalen har talt med dagtilbudsleder Kirsten Rønnau i Viby Syd, om hun har et bud på, hvorfor det går i den gale retning. Hvad er det der går galt?
Det er et paradoks at indføre heldagsskole og modulpasning
”Jeg synes der er et paradoks i at Søndervangskolen er blevet heldagsskole, hvor børnene i skolealderen opholder sig fra 8.00-16.00, men når det gælder de 0-6 årige, så er der frit valg på alle hylder, for denne aldersgruppe kan forældrene vælge 25, 35, 45 eller 52 timers pasning om ugen. Mange forældre kan ikke helt gennemskue konsekvenserne af at vælge et kortere pasningsmodul, men gør det ofte, fordi de er økonomisk pressede. Jeg tror, det ville have en god effekt, hvis forældrene valgte minimum 45 timer”. Siger Kirsten Rønnau.
Mange i Viby Syd vælger korte pasningsmoduler
Fra den 1. August, når kostordningen træder i kraft spænder priserne for en vuggestueplads fra 2541,- for 25 timer til 4459,- for 52 timer. Der er forskellige muligheder for hel eller delvis friplads, lige som der gives søskenderabat.
”Men vi kan se, at der i vores område er markant der flere der vælger 25 og 35 timers pasning end i andre områder i kommunen, hvor flere vælger 45 og 52 timers moduler. Og endelig så er det kun omkring 60% af områdets børn der har et pasningstilbud mod tæt på 90% i hele kommunen”. Siger Kirsten Rønnau
Det er på modersmålet, begreberne dannes
Kirsten Rønnau lægger også stor vægt på at sige: ”Det er vigtigt, at forældrene lærer deres børn deres modersmål. Det er gennem modersmålet, at barnets begrebsverden dannes, og først når det er på plads, kan børnene lære et fremmedsprog som dansk. Forældrene skal læse og tale meget med barnet på modersmålet – og ikke bare sige kop, men se koppen den er hvid med blomster på, den kan vi drikke dejlig saftevand af”.
Det lyder som om, at politikernes opfordring til forældrene, om at tale mere dansk i hjemmet ikke er den eneste vej til bedre sprogfærdigheder.
Kirsten Rønnau er også inde på, at forholdene omkring sprogscreeningen ikke er optimale. Testen foregår et fremmed sted – i skolen, overfor en fremmed person, som ikke kan nå at opbygge et tillidsforhold til barnet, på den korte tid testen varer, og selv om forældrene kan være med, så har de måske stresset barnet før testen med, at det er vigtigt, at barnet svarer rigtigt.

Århus kommune sprogscreener alle elever med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse, i forbindelse med skoleskift og når elever med dansk som andetsprog flytter til kommunen. Resultaterne giver et billede af børnenes sproglige niveau og bruges af de folk, der arbejder med børnene i det daglige.