Lederen af kommunens Videncenter for Integration Pauli Johansen bekræfter, at forældres modersmål talt med barnet i hjemmet er et godt udgangspunkt for barnets sproglige udvikling.
Samme opfattelse har dagtilbudsleder Lisbeth Holmbjerg Jensen tidligere givet udtryk for til Aarhusvest.dk.
Brug modersmål og daginstitution
Ifølge Pauli Johansen viser ekspertviden og praksis på området, at et mindre godt dansk i hjemmet kan give større problemer med barnets sprogudvikling i dansk end et modersmål, som barnet kan bruge.
"Men det er vigtigt, at forældrene giver børnene mulighed for at lære dansk ved at bruge daginstitutionen fuldt ud og uden fravær", pointerer Pauli Johansen.
Et fremmedsprog i hjemmet er ingen hindring for at lære dansk som en forudsætning for at klare sig i skolen.
Sprogscreening og behov for sprogstøtte
En sprogscreening i forbindelse med indskrivning på distriktsskolen afgør barnets behov for sprogstøtte og dermed skolevalg, hvis forældrene har et andet modersmål end dansk.
Konsulent Rikke Slot Johnsen oplyser, at sprogscreeningen foregår på distriktsskolen og gennemføres af en sprogligt og pædagogisk vedfunderet talepædagog. Der er afsat 45 minutter til hver enkelt sprogscreening. Heraf bruges det første kvarter til orientering af barnets forældre, og en halv time bruges på en samtale med barnet. Denne samtale bygger på et fast materiale. I forhold hertil skal talepædagogen registrere barnets svar,  undersøge barnets ordforråd, evne til at forstå informationer og forståelse af sætningskonstruktioner.
På grundlag af talepædagogens registreringer beregner Videncenter for Integration screeningsresultatet. Hvis resultatet peger på behov for sprogstøtte, kan forældrene ikke frit vælge skole til deres barn. Distriktsskolen må kun have 20% børn med sprogstøttebehov på hvert klassetrin. Derfor kan barnet blive henvist til en modtageskole, hvor der ikke er 20% med sprogstøttebehov på barnets klassetrin. Eller til en heldagskole, som er indrettet på at yde sprogstøtte til mere end de 20%.
Når forældre til børn med behov for sprogstøtte modtager besked om skoleplacering, kan de klage.
Klage over sprogscreening
Pauli Johansen oplyser, at mange forældre ringer med spørgsmål. En klage skal fremsendes skriftligt, og den følges op med en samtale mellem forældrene og Videncentret.
Der er indgivet 48 klager i år. En klage blev trukket tilbage. Seks klager førte til, at barnet kom på samme skole som en søskende. 12 klager førte til en ny sprogscreening, hvoraf 7 klarede sig godt nok til frit skolevalg. 11 klager  betød at  barnet blev flyttet fra modtageskole til distriktsskole, begrundet i hensyn til barnets tarv. I 23 tilfælde blev den tvungne skoleplacering fastholdt.