Tre vejledere fra Gellerup er nomineret til Vejlederprisen 2009, som uddeles af forlaget Studie og ERhverv i samarbejde med FUE (Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning).
De tre nominerede er Ahmad El Ahmad, projektleder, Iman Yacoub, uddannelsesguide, og Abdi-Rahman Mohamud Iidle, uddannelsesguide. De tre udgør tilsammen Vejledningscentret, som hører under Brabrand Boligforening, 
Prisen overrækkes 24. september af undervisningsminister Bertel
Haarder på Danmarks Vejlederforenings landsmøde.
Der er glæde og stolthed hos Ahmad El Ahmad, Iman Yacoub og Abdi-Rahman M. lidle over nomineringen. Siden 2004 har de tre lokale vejledere haft stor succes med at rådgive unge i Gellerupparken og Toveshøj om
uddannelse og arbejde. Flere unge fra området er kommet videre takket være
Vejledningscentret.

I 2005 fik Vejledningscentret den første anerkendelse – Integrationsprisen, som blev overrakt af Prinsesse Alexandra. Nu er de nomineret til Vejlederprisen, som helt kontant er på på 25.000 kr.
Prisen uddeles til en vejleder eller en gruppe af vejledere, som i det forgangne år har udmærket sig særligt ved:
– at tage nye, perspektivrige initiativer til løsning af praktiske vejledningsopgaver til gavn for de vejledte
– at yde en særlig indsats indenfor vejledningsforskning eller ved udvikling af nye vejledningsmetoder eller teorier
– at udvikle nye metoder eller gå nye veje indenfor uddannelse af vejledere
– at tage bemærkelsesværdige initiativer til netværk og samarbejde til gavn for de vejledte

Vejledningscentret i Gellerup har kontor midt i Gellerupparken.

Forlaget Studie og Erhvervs omtalt af prisen
Fællesrådet for Uddannelses- & Erhvervsvejledning