Øjnene vender mod Bazarens røde og gule flag i loftet. Kristian Handberg tænker grundigt over spørgsmål nummer et: "Hvad har du brug for?" Vi er til et kunstnerisk tankespil i Bazar Vest, hvor tankerne for vinger på et papirsfly.
– "Danmark går kommer til VM," skriver Kristian Handberg på det hvide papir, han til sidst sender op mod torvets flag som et papirsfly.
Spørgsmålene bliver stillet af kunstneren Kyongwoo Chun, der nøje havde udvalgt Bazaren som et oplagt sted for et tilfældigt møde på en stol.
Tankebytte
"Legen giver de besøgende muligheden for at få et indblik i, hvad naboen går og tænker på," fortæller den koreanske kunstner og uddyber, at Bazaren er et godt sted at lave et sådan tankespil, fordi der kommer så mange forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis tænker helt ens.
Personlige ønsker
Hver deltager fik lov at skrive forskellige ønsker på papirsflyene, der efterfølgende indeholdte alt fra "fred i verden" til "jeg vil ikke bo i beton". Koncentreret lukkede de øjnene i fem minutter for derefter at sende deres tankefly mod Bazarens loft.
Stævnemøde på en stol
Flere af de deltagende mente efter legen, at det var sjovt at møde andre ved at sidde i en rundkreds midt i Bazaren.
"Det var sjovt at være fælles om det her sammen med nogen, man normalt ikke kommer i kontakt med, når man kommer herude for at handle," mener Charlotte Haslund Christensen.