Klunseren kører med klatten

Banankasser er stablet i høje tårne på parkeringspladsen ved Bentesvej. Ud af kælderdøren kommer en stak kasser gående. Gemt bag kasserne pruster en svedende Allan Fisker, der er i gang med at forberede det, han har arbejdet på de sidste mange måneder – kælderen skal tømmes, og en containerlast af tøj, sko og tasker skal sendes til et børnehjem i Letland.
Verdens største container
Allan Fisker har bestilt endnu et eksemplar af verdens største container. Gennem to dage skal den fyldes med hjælp fra familie, venner og naboer.
Tre små drenge piler ind og ud af containeren med banankasser i armene.
Stoltheden ved at få lov til både at køre sækkevogne og bære de tunge kasser lyser ud af øjnene på dem. "Arbejder du også i morgen," spørger de klunseren. "Ja det gør jeg." Drengene kigger på hinanden og svarer enstemmigt: "Vi kommer i morgen for at arbejde igen."
Om eftermiddagen på den anden dag har klunseren og hans hjælpere presset den sidste banankasse på plads. Portene til containeren bliver lukket, og nu er alt klar til at de nødlidende lettiske børn kan modtage deres vestårhusianske hjælp.