Cyklister er et ganske almindeligt syn i Danmark, og ikke mindst i storbyer som Århus er en cykel nærmest en nødvendighed. Ikke desto mindre har mange etniske kvinder ikke lært at mestre det tohjulede transportmiddel.
Men for en gruppe kvinder i Herredsvang er dette nu fortid. Hver tirsdag formiddag øver de sig i at cykle. En gruppe frivillige arrangører hjælper kvinderne og stiller cykler til rådighed.
Endnu cykler kvinderne dog kun rundt i gårdene mellem bygningerne i Fjældevænget, men det er målet, at de en dag skal kunne cykle rundt i den århusianske trafik.
Tidsbesparende transportmiddel
”Siden jeg kom til Danmark, har jeg set på de mange danske cyklister og tænkt, hvor ville det dog være nemmere, hvis jeg kunne cykle,” fortæller Safa Dekmak, som hver dag bruger tredive minutter med bus for at komme til arbejde og en time for at gå hjem. Hvis Safa kunne cykle, kunne det spare hende for en times transport om dagen.
Cykling gør ikke kun transporten nemmere. Det giver også kvinderne en bedre form, og i løbet af denne tirsdag formiddag får alle sved på panden. Også arrangørerne, som må skubbe de nye cyklister i begyndelsen.
Cykelglade danskere
Cykeltræningen i Herredsvang giver kvinderne praktisk erfaring med en rigtig dansk kultur. Danskerne er nemlig en af de befolkningsgrupper, der cykler allermest i verden.
I flere af kvindernes hjemlande har cykling ikke været en mulighed, og derfor har de ikke lært at cykle:
”I Libanon, hvor jeg kommer fra, var der jo ingen veje. Så mine forældre turde ikke lade mig cykle rundt,” fortæller Safa Dekmak, som kom til Danmark med sin mand for 16 år siden. Safa Dekmak har deltaget i cykeltræningen to gange, men øver sig næsten hver dag.
Cykling giver selvstændighed
Det er frivillige i området, der har igangsat aktiviteten for kvinderne. Danskerne er selv vokset op med de to hjul og tager det som det mest naturlige i verden, at alle kan cykle.

”Det giver en selvstændighed at kunne transportere sig selv fra sted til sted, og derfor skal etniske kvinder lære at cykle. De gør noget godt for sig selv, fordi hverdagen bliver nemmere. Og så får de nogle timer sammen uden deres mænd og deres børn,” fortæller Inger Alstrup, som er har været med som frivillig i projektet lige fra dets begyndelse.
Balancen mangler
Det er primært balancen kvinderne mangler for at kunne cykle. Derfor byder formiddagens træning også på flere styrt på græsplænerne. Mure og træer redder også flere gange kvinderne fra styrt, når de ikke kan få hold i cyklen igen.
Små styrt og kluntet kørsel tager dog ikke modet fra kvinderne: ”Selvom man falder, så lærer man noget,” lyder det friskt fra Safa Dekmak.
I første omgang lærer kvinderne at finde balancen og bevæge sig på cyklen uden pedaler. ”I starten hjælper en af de frivillige med at holde balancen for kvinderne. Der er det en udfordring blot at få cyklen til at flytte sig med benene på jorden,” fortæller Inger Alstrup. Men efter noget tid får de pedaler på, og så skal de lære at få cyklen i gang.
Det er muligt, at de nydanske kvinder i Herredsvang endnu ikke vil give Poul Kjøller ret i, at på en cykel går det let som ingen ting. Men med deres nye fritidsaktivitet forbereder de sig på at give de andre danske cyklister baghjul ned ad Århus bakker.