Den gamle bestyrelse var løbet træt. Medlemmerne svigtede, idet de oprindelige 300 medlemmer er svundet ind til 42. Og kommunen holdt ikke banen ordentlig, mente spillerne.
Men en ny bestyrelse stod parat, da der blev holdt generalforsamling i Marienlyst Golfklub, og dermed sikres den fortsatte eksistens. Bestyrelsen skal forhandle med kommunen om en ordentlig klipning af greenén, og der er begrundet håb om, at det lykkes.
Den nyvalgte bestyrelse er: Mette Holgaard (formand), Inger Krog (kasserer), Poul Larsen og Bent Skov. Desuden besluttede "Mr. Marienlyst Golfklub", Kjeld Grosen, at han gerne ville fortsætte med greenkeeperarbejdet.

Den afgående formand, Kristian Kaufholz, berettede kort om en dårlig sæson. Der er for mange gratister på banen.
Jeg forstår godt folk
"Men jeg kan godt forstå, at folk ikke vil melde sig ind, når man ser hvilken dårlig stand banen har været i, den har faktisk været uegnet til golf. Dette har været årsagen til at bestyrelsen har villet nedlægge klubben og lade kommunen overtage driften."
Formanden sagde, at det var op til de fremmødte, om de ville vælge en ny bestyrelse. Efter lang debat var der fire nye der godt ville overtage tøjlerne, og der gik et lettelsens suk gennem de fremmødte. ‘
Som hidtil bliver medlemskontingentet 300 kr. for seniorer og 100 kr. for