"Trods 40 års storm og blæst og med national status som udskældt boligområde, så er vi stadig en masse mennesker, som fortsat godt kan lide at bo i vores grå betonblokke."

Sådan lyder indledningen til en invitation fra Gellerupparken til at være med til at fejre jubilæet 6. december i Danmarks største og måske mest omtalte boligafdeling, Gellerupparken.
Brabrand Boligforenings blad Skræppebladet har besøgt nogle af beboerne gennem 40 år, og borgerportalen har fået lov at låne nogle afsnit.
Fra 25 til 114 kvadratmeter lejlighed
Den 15. september 1969 flyttede Svend Erik Sørensen og fru Inga med deres fire små børn fra en 25 kvadratmeters lejlighed med fælles toilet på gangen i Norsgade i Århus ud til en stor 114 kvadratmeters firværelses lejlighed med to badeværelser på Jettesvej i Gellerupparken.

Der har de boet lige siden, mens endnu en søn er kommet til. Og der er de glade for at bo.
Da det unge ægtepar flyttede ind, lignede området en stor byggeplads. Gellerup Kirke, Nordgårdsskolen og City Vest var slet ikke bygget endnu. Og kvarterets børn gik i skole på Gjellerupskolen syd for Silkeborgvej. Den har i dag skiftet navn til Sødalskolen.

Området var nærmest en byggeplads, indtil Gellerupparkens 23 blokke stod færdig i foråret 1972, fortæller Svend Erik og Inga.
Sådan er tidens udvikling
Da familien Sørensen flyttede til Gellerupparken, var der så godt som ingen indvandrere i området. Og parret har ikke lagt synderligt mærke til den store tilgang af indvandrere. De synes, de bare er kommet efterhånden.

”Sådan er tidens udvikling,” siger Inga Sørensen, der kun tænker over det, når hun oplever, at børnene, som leger neden foran blokken, ikke taler dansk sammen. Nogle af naboerne har de det dog lidt svært ved at kommunikere med dem, men alle hilser på hinanden.
Negativt – næhh…
På spørgsmålet om, hvad der er af negative ting ved Gellerupparken, blev parret helt tavst. De kan slet ikke finde på noget at sige. De føler sig ikke utrygge og har aldrig oplevet noget af den kriminalitet, man ellers altid hører så meget om. Inga fortæller, at hun aldrig har været bange for at gå alene hjem fra busstoppestedet om aftenen.
På spørgsmålet om, hvad der er sige af positive ting, går det meget bedre. De nævner i kor lejligheden og dens størrelse, den store altan og den billige husleje. Og så synes de, at der er alt, hvad man har brug for i området af busforbindelser og indkøbsmuligheder.
Svend Erik og Inga slår fast, at de ikke har nogen planer om at flytte fra Gellerupparken.