Nisser har mange spændende ting med i bagagen. Man må ikke forveksle dem med julemanden, der har gaver i sækken til børnene. I gamle dage kom han ned gennem skorstenen med rensdyr og det hele, men da der ikke er så mange skorstene i Vest, må han finde en anden vej – det er forresten også en anden historie.

Ikke for børn

De ting, nisser har i bagagen er ikke for børn – hverken nissebørn eller menneskebørn. Menneskebørnene er ikke noget problem, for de kan ikke se nisserne og heller ikke deres bagage. Nissebørn, derimod kan sagtens se bagagen og de ved også godt, at de voksne nisser har hemmeligheder. Voksne mennesker har også hemmeligheder for børn – specielt op til jul.

På mange måder ligner nissebørn og menneskebørn hinanden. Det er sjovt for nissebørn at drille forældrene og finde på narrestreger – måske som en slags hævn for, at de voksne har så mange hemmeligheder.

Et hemmeligt sted
Far Vesti gemte Den Store Bog på et hemmeligt sted. Vi siger ikke hvor, for vi ved det ikke. Egentlig burde Far Vesti slet ikke have bogen med. Det var imod reglerne. Som vi har fortalt, skal en voksen nisse kunne alle tusind og ti sider udenad, men Far Vesti havde en dårlig hukommelse. Derfor blev han nødt til at slå noget op en gang imellem. Tog man let på bogens forskrifter eller glemte man et trylleord, gik det galt. Hvis en nissekunst én gang var udført, stod den ikke til at ændre. De magiske evner nisserne var blevet givet, skulle forvaltes ansvarfuldt. Det var også derfor, børn ikke måtte få fingre i Den Store Bog før de havde bestået den vanskelige eksamen i Nisselandet Langt Borte.

Bogen hugges
Efter at risengrøden var sat til livs og Far Vesti havde skyllet efter med ikke så lidt nisseøl, havde han for vane at liste sig lidt væk for at læse i Den Store Bog. Han troede sig helt bestemt alene, men Gelle og Herred udspionerede ham. Far Vesti opdagede ingenting. Måske var det nisseøllet, der gjorde ham sløv. Da Gelle og Herred nu vidste, hvor Den store Bog blev gemt, skulle der ikke megen nissekunst til at hugge den i et ubevogtet øjeblik.
Et væddemål
– Det må være muligt at få noget større til at forsvinde, sagde Gelle.
– Ja, fremgangsmåden er nok den samme, uanset om det er kravlenisser eller noget andet menneskefjollet, sagde Herred, mens de febrilsk og usystematisk bladrede hid og did i den tunge bog. På den måde lignede nisser mennesker, der lige havde fået en ny eletronisk dims eller et computerprogram. Hvem gad spilde tiden på at læse manualer eller brugsanvisninger.
– Vi må skynde os. Det varer ikke længe før den gamle kommer hjem, sagde Gelle, mens han prøvede at huske, hvad det var han havde læst om at få større ting til at forsvinde. Jo større ting, der skulle forsvinde, jo flere procedurer og trylleord skulle man huske. Nu forstår vi nok, hvorfor kravlenissen var et øveprojekt.

Nissebørn og menneskebørn ligner, som vi just har fortalt, hinanden på mange måder. Så nu lavede Gelle og Herred et væddemål: Hvem kunne irritere menneskene mest ved at få ting til at forsvinde.