I januar 2009 skrev den Somaliske Senior Gruppe til integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech. I brevet opremses en række årsager, til at det for mange er umuligt at opfylde kravene til danskkundskaber, når der søges indfødsret. I brevet udtrykkes et ønske om dispensation fra kravet for ældre og syge.

Politisk flertal
I sit svar påpeger Birthe Rønn Hornbech at ”det er et flertal i Folketinget, der fastlægger retningslinjerne og dermed de krav, som ansøgere skal opfylde for at kunne meddeles dansk indfødsret.” Ligesom der gøres opmærksom på, at kravet er et udtryk for en politisk holdning til vigtigheden af at kunne begå sig i det danske samfund. Dette gælder som udgangspunkt for alle, og kun i helt specielle tilfælde, hvor ansøger lider af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, kan der dispenseres.
Sygdom en hindring for dansk indfødsret
Mulki Ahmed Sheikh Anset fra Gellerup er veluddannet og var ansat som stewardesse i Somalias eneste flyselskab. Men hun blev syg og måtte på grund af borgerkrig flygte fra Somalia. Hun blev i 1994 sammen med sin søster familiesammenført med sin mor, der var kommet til Danmark tre måneder før.

Mulki har fået to hjerneoperationer og er i dag blind. Desuden er hun svært depressiv og har tendens til at blive psykotisk. Erklæringer fra speciallæge siger, at det er udelukket, at hun kan lære dansk. Alligevel har hun fået afslag på sin ansøgning om dansk indfødsret med begrundelse i manglende danskkundskaber.
Heller ikke moderen kan dansk
Ved interviewet kommer Mulki med sin mor, 81-årige Halima Sofe. Det er moderen, der fører ordet og svarer på spørgsmål. Mulki sidder blot apatisk og passivt. Det er svært at sige, om dette skyldes hendes blindhed eller depression. Heller ikke moderen har kunnet få dansk indfødsret. Selvom Halima er en stærk og ressourcerig kvinde, har hun ikke lært dansk. Måske fordi hun har brugt sine kræfter og sin tid på at passe datteren. Mulki har for øvrigt fået afslået hjælp fra kommunen med den begrundelse, at hun bor sammen med sin mor. Der er ingen foranstaltninger sat i sat i gang for at imødegå de problemer, der opstår den dag Halima falder bort.
Føler et tilhørsforhold til Danmark
For Mulki og hendes mor betyder det meget at bo i Danmark. ”Danmark er vores nye land. Vi er glade for den måde, vi er blevet budt velkommen”. De føler sig som en del af det danske samfund, og de føler sig som alle andre, bortset fra at de ikke taler dansk. Derfor gør det ekstra ondt, at de ikke kan få indfødsret. Det ville give en større frihed og fornemmelse af at accept og respekt.
Besøg hos familien en umulighed
Manglende frihed viser sig blandt andet i, at det er umuligt at tage til udlandet.
Mulkis søster fik dansk indfødsret for år tilbage og flyttede derefter til England for at få arbejde. Denne søster har tilbudt at aflaste moderen og give Mulki en tiltrængt afveksling og stimulering ved at have hende boende hos sig i tre måneder i England. Men uden indfødsret kan Mulki ikke få lov til at rejse, og da familien søgte om dispensation til visum, fik de blankt nej.
Heller ikke Halima har mulighed for at rejse til England og besøge datteren og barnebarnet der.
 
Selvom Mulki og moderen er glade og taknemmelige for at kunne bo i Danmark, så undrer de sig. Hvorfor er reglerne i Danmark så meget anderledes og så meget strengere end i resten af Europa?