8210-pigerne er videre! Fredagens afgørelse af, hvem der går videre til underholdningsprogrammet X-Factors bootcamp, var soleklar, for sikke’n power de kom med, pigerne fra Vestbyen!
Soul Connect kalder de sig stadig, men de tre dommere hæfter sig ved hiphop-brandet 8210, så det navn vedkender de sig også. Også på deres Facebook-profil.

For et år siden var de snublende tæt på at gå videre, men Remee mente ikke, at de "flyttede sig nok" dengang.
Noget manglede i år
I år fik de tre piger Daniella, Tamar og Fatoumat også et nej i første audition- fordi de hviskede for meget og i øvrigt manglede en sanger. Sidste år var de fire i gruppen og rappede godt igennem, men noget manglede i år. Det fjerde medlem er begyndt at gå med tørklæde og vil derfor ikke længere optræde, men de tre tilbageværende tog igen dommerne med storm.
Bare ikke heeeeelt nok. Så de blev sendt ud i mørket. Carsten Soulshock syntes bare stadig, at 8210-pigerne var fede og ringede dem op igen:
"Find en sangerinde – så er I med næste gang!" 
Sara Blå er på
Og mens 8210-pigerne hvinede og skreg, havde de allerede en ide om en sangerinde og ringede straks op til "Sara Blå" – også en af de seje piger fra 8210.
Sara El-Daoud, som hun hedder, sprang til med det samme og optrådte denne gang som blændende sangerinde i Soul Connect. En herlig fusion af rap og sang begejstrede igen dommerne – der sendte pigerne direkte i boot camp, hvor de kan arbejde med musikken og koreografien.
Derom næste uge!
Soul Connect er på Facebook – søg på 8210.
Læs på DR om pigerne og den nye sangerinde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.