I morgen er det tre år siden den første lektiecafe i Århus så dagens lys, og det markeres ved et arrangement på Viby Bibliotek. Det sker kl. 15.00 på Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170, Viby.

Den nyudnævnte Kulturrådmand, Marc Perera Christensen deltager.

Formålet med lektiecafeerne er at hjælpe børn og unge til at klare sig bedre i skolen, selv om det kan være et problem at få hjælp til lektierne derhjemme. I dag er der over 130 lektiecafeer i hele landet og de bliver brugt af ca 30.000 børn og unge. Foruden hjælp til lektierne, tilbyder cafeerne også vejledning af forældre, så de bliver bedre rustet til at hjælpe de unge med lektierne.

I Århus er der lektiecafeer på bibliotekerne i Gellerup, Hasle, på Hovedbiblioteket, Risskov, Skødstrup, Tranbjerg, Viby og Åby (for voksne).