Gellerup Museum er klar med et nyt foredrag – og nu også med en venneforening, som giver særlige muligheder for medlemmerne.
Først om foredraget, som holdes af Brabrand Boligforenings direktør Torben Overgaard: ”Gellerupparken – i lyst og nød”. Det holdes på Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. th., på onsdag d. 19. maj kl. 19.30. Prisen er 25 kr. og inkluderer kaffe og kage.
 
Siden Gellerupparken stod færdig i 1972, har området været genstand for diskussion. Oftere end mange andre boligbyggerier har Gellerupparken været genstand for mediernes bevågenhed, og i det hele taget er Gellerup en størrelse, mange har en mening om.

Fra første række – og midt i begivenhederne – har direktør for Brabrand Boligforening, Torben Overgaard, fulgt udviklingen i Gellerup i næsten en menneskealder.

På Gellerup Museum vil Torben Overgaard denne aften fortælle om udviklingen, som han har set den. Sjove historier og pudsige anekdoter vil præge aftenen, og historier og oplevelser, der sjældent når overskrifterne, vil denne aften få den plads, de fortjener. Dette er muligheden for at høre om udviklingen i Gellerup – set indefra.

Torben Overgaard havde læreplads i Brabrand Boligforening og blev udlært herfra i juni 1969. Siden 1982 har han været direktør for boligforeningen.
 
Gellerup Museums Venneforening
Samme aften vil der være information om Gellerup Museums Venneforening, som nu er blevet stiftet med Troels Bo Knudsen som formand, Janne Larsen som næstformand og Helle Hansen som kasserer.
Foreningen vil tilbyde sine medlemmer en række arrangementer om året. Mod et beskedent kontingent vil man kunne opleve foredrag på museet, vandringer i området, særlige rundvisninger på museet, opleve museet ’back-stage’ og en masse andre ting.
, hvordan du kan blive medlem.