Den omdiskuterede somaliske kulturfestival i dag i Musikhuset har en stor repræsentation fra Vestbyen. Ikke blot er det musikalske hovednavn 8210 – pigebandet kendt fra X-Factor, men nogle af de faste tilbud fra Vestbyen er også med på festivalen, der varer fra kl. 14 til 16.30.
X-Factor gruppen 8210 er hovednavnet ved den somaliske kulturfestival i Musikhuset Aarhus.En af pigerne fra 8210 er Tamam, som har somaliske rødder. Hun er glad og stolt over at optræde ved festivalen, da tilknytningen til Somalia betyder meget for hende.
Mustafa Jama fortæller om Gellerups tilbud til unge, Unge4Unge. Senere har Mulki Hussein et oplæg om jobvejledning til de unge – Shaqo Junior.
På programmet er der også musik med Horn of Africa, et somalisk/dansk band, og der bliver flere taler, bl.a. af Somalias FN ambassadør i Genève. Der bliver desuden udstilling, oplæsning af digte og mad fra det somaliske køkken.

Kulturfestivalen arrangeres af 12 somaliske foreninger i samarbejde med Musikhuset Aarhus. Der er gratis adgang.
Kulturel mangfoldighed i Århus AarhuSomali arrangeres under mottoet: ”Mangfoldighed i Smilets by".
Læs hele programmet på www.aarhusomali.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.