"De frivillige er en historie for sig, og de betyder meget for aktiviteter og relationer i hverdagen."
Det skriver redaktøren af Livsværkstedernes jubilæumsskrift Bent Ulrikkeholm i en artikel om de frivilliges indsats for at holde gang i Livsværkstederne.
10 år som frivillig i Livsværkstederne
Jette Hansen er en af de frivillige. Hun har været med i alle de 10 år, Livsværkstederne i City Vest har haft sine døre åbne for mennesker med behov for personlig kontakt, netværk, ny start i livet eller arbejdslivet. Jette Hansen valgte jubilæumsdagen som sin sidste arbejdsdag på Livsværkstederne.
"Jeg har i alle 10 år oplevet det som det mit arbejde," siger Jette Hansen, "selv om jeg over for andre ikke har lagt skjul på, at det var frivilligt uden løn."
Når Jette Hansen fortæller om de 10 år, lyder det også som et arbejdsliv: "Det har været en god tid, men det har da ikke altid bare været hurra."
En arbejdsdag begyndte typisk for Jette Hansen med at brygge kaffe og rydde op for at gøre klar til at modtage brugere. Blomsterne skulle vandes, og der skulle i det hele taget være pænt. I en periode bidrog Jette Hansen med blomsterbinding med salg for øje til at skaffe indtægter til drift af Livsværkstedernes Cafe Vita.
Jette Hansen havde fra starten tre arbejdsdage om ugen, men gik ned på to arbejdsdage: "Jeg mødte kl. 8.30 for at være klar til starten på min arbejdsdag kl. 9. Jeg gik aldrig hjem før middag, men hvor længe jeg kunne holde ud om eftermiddagen, afhang af helbredet."
Arbejdsskade og pensionsskræk
I midten af 80’erne fik Jette Hansen en alvorlig arbejdsskade i forbindelse med sit arbejde i hjemmeplejen. Efter eget udsagn fik ordet pension hende til at gå amok: "Jeg havde en panisk angst for, at det ville lukke alle døre for mig." Med et stille smil erindrer Jette Hansen, at hun blev henvist til psykiater for at få behandlet sin ’pensions-fobi’. "Men jeg fik da i det mindste papir på at være normal."
Arbejdsskaden har givet Jette Hansen en stiv nakke. Hun mangler kræfter i venstre side og har dagligt smerter. Men det har ikke forhindret hende i at kaste sig over frivilligt arbejde. Først på et plejehjem og derefter på et værested under ’Blå Kors’. Da værestedet lukkede, blev hun opfordret til at være med til at starte Livsværkstederne.
Dejlige mennesker
Hjertet banker især for alkoholikere, narkomaner og dem, Jette Hansen kalder ’rigtigt udstødte’: "Det er gode og dejlige mennesker, der blot er kommet på den forkerte side af plankeværket." – Og så er Jette Hansen for resten ligeglad med, om det er med eller uden egen skyld.
Jette Hansen har som frivillig oplevet det nemmere at komme i kontakt med de mennesker, når de havde sikret sig, at hun "ikke kom fra Kommunen".