Vindere blev de ikke, men vestbydrengene FC Mafia og FC Numsesparkerne kan være stolte over, at de i søndags deltog i finalestævnet i verdens største street-soccerturnering Laudrup og Høgh. 
Tidlig søndag morgen tog 9 håbefulde drenge afsted fra Globus1 i Gellerup sammen med idræts- og integrationskonsulenterne og tre forældre med kurs mod rådhuspladsen i Købehavn. 
De spillede sig adgang
Drengene der spiller i flere forskellige klubber i Århus V og omegn, har selv fundet sammen om at deltage i Globus1´s for-turnering til stævnet og dermed spillet sig adgang til verdens største street soccer turneringen – Laudrup og Høgh.
For første gang klarede de to hold sig videre fra de indledende runder i Århus, semi-finalerne i Ålborg og nåede som nogle af de få hold helt til Rådhuspladsen i København. Så det var sommerfugle i maven og store forventninger at de to biler rullede ud mod motorvej E45. 
Oppe mod de bedste
Ud af 6000 deltagere var der nu kun de bedste hold tilbage og dette fik begge hold at føle i løbet af dagen. På trods af tætte kampe og flot spil og lækre detaljer, nåede ingen af holdende videre fra de indledende kampe, men fik i høj grad vidst hvor dygtige fodboldspillere de alle er. I løbet af dagen var der showkampe med deltagelse af både Laudrup og Høgh og sønner, DM i tricks og cheerleaders til at gøre dagens festlig.
Drengene returnerede kl. 22:30 til Globus 1, trætte, en smule skuffede, men en rigtig stor fod-bold oplevelse rigere. Det er helt sikkert ikke det sidste, vi hører til drengene og det skulle ikke undre, om vi ser nogle af disse navne i superligaen inden for en overskuelig fremtid, så hold øje med: Thino, Taha, Rabi, Hassan, Nicolajsen, Maaruf, Mikro, Ayman og Mahmoud.  
FC Mafia´s resultater:
FC-Mafia – The Boys From Greve 0-1
FC Mafia – Torres Street Boys 2-0
FC Mafia – Focus People   3-2
FC Mafia – Kjøbenhavn 0-1
FC Mafia – Skalborg Allstars 1-3
FC Numsesparkernes resultater:
FC Numsesparkerne – Festaberne 0-2
FC Numsesparkerne – Team Kelme 2-2
FC Numsesparkerne – Gadedrengene 2-3
FC Numsesparkerne – LC Street 3-1
FC Numsesparkerne – Super Six 1-1
Der vil blive sendt indslag fra turneringen på TV2sport, formentlig i den kommende weekend.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.