Århus Kommune har netop udsendt en gennemgang af svarene fra høringen om helhedsplanen for Gellerup/Toveshøj, som blev foretaget blandt områdets beboere. Af den fremgår det bl.a., at 46 høringssvar foretaget af unge Westcity-journalister er blevet medtaget som officielle svar, og at et par af de unges konkrete forslag er blevet inkluderet i planerne om områdets fremtidige fysiske udformning.
Det drejer sig om de unges forslag om en graffitivæg og et springvand, som begge ifølge kommunens gennemgang ”medtages i det videre arbejde”.
De unge roses desuden for deres idé om sms-høringer, som kan have ”… givet adgang til tilkendegivelser fra normalt ”tavse” borgere”. Og de roses for deres journalistiske arbejde med Helhedsplanen, som bliver beskrevet som ”et meget konstruktivt indlæg”
De unge journalister fra Westcity.dk bor alle i Gellerup/Toveshøj og blev uddannet til juniorjournalister under et skoleprojekt, som blev koordineret af Borgerportalprojektet. Resultatet af projektet kan se ses på hjemmesiden Westcity.dk, hvor deres arbejde blev lagt ud, eller i Westcity-magasinet, som udkom i foråret (Du kan læse det her).