Hvis du afleverer en hund, så får du et rådyr. Og synet af en ulv og en bjørn. Det er Gellerup Højskole, der tilbyder den gode byttehandel, og som holder familiekursus i efterårsferien fra 18. til 22. oktober.
Det koster altså en hundredekroneseddel for voksne og 75 kroner for børn og unge, der følges med deres forældre. Så er alle udgifter og entreer samtidig betalt.
Mens højskolen venter på svar om at kunne holde de lange højskolekurser, kan den altså holde de korte kurser, hvor man ikke overnatter på højskolen.
Mette Marie Karlbyerg fra højskolen tager imod tilmeldinger på telefon 2282 4007 eller mail mettemarie@gelleruphojskole.dk.
Hun fortæller, at kurset holdes i beboerhuset Yggdrasil mandag og fredag, og at de tre dage derimellem foregår på Djursland:
"Vi skal på udflugt til naturområdet omkring Kalø Vig, hvor naturvejleder Kristian Michaelsen vil vise os rundt blandt naturens dyr og planter. Og vi skal møde ulve, bjørne og andre vilde skandinaviske dyr i Skandinavisk Dyrepark," fortæller Mette Marie Karlberg.
Højst 40 personer for muligheden for at komme tæt på dyrene og lære, hvordan dyrene lever til dagligt, og hvor de gemmer sig.
Kurset er arrangeret i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.
Se det samlede program for kurset ved at følge linket på forsiden af www.gelleruphojskole.dk