Århus Kommune mener ikke, at den har fiflet med begreberne for at kunne afvise borgeres påstand om, at fattigdommen er stigende i Gellerup. 
Mens videnskabelige undersøgelser klart viser, at fattigdommen er stigende i Gellerup, så mener Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, at sådan kan man ikke konkludere. 
Som omtalt udtrykker en borger bekymring over den stigende fattigdom i Gellerup, og borgeren ønsker, at kommunen skal sætte massivt ind med uddannelse og jobs. Bekymringen stod at læse i et høringssvar til helhedsplanen.
Svaret på denne bekymring er dokumenterbart misvisende:
”Det er som udgangspunkt ikke muligt at vurdere, om fattigdommen i Gellerup/Toveshøj er stigende, da der ikke foreligger en officiel fattigdomsgrænse. Sidestilles fattigdom med modtagelse af kontanthjælp og førtidspension, så konstaterer Magistratsafdelingen, at andelen af 18-64 årige beboere i Gellerup/Toveshøj, der modtager disse ydelser, har været rimeligt konstant de seneste år. På denne baggrund kan det derfor ikke konkluderes, at fattigdommen i Gellerup/Toveshøj er stigende.”
Svaret er misvisende i den forstand, at det ER muligt at vurdere, om fattigdommen er stigende. Et andet sted på Århus Kommunes hjemmeside kan man læse dette i en videnskabelig rapport om den sociale polarisering i Århus, som lektorerne Tove Rasmussen og Anders Bøggild Christensen har skrevet:
"Det synes meget voldsomt og alvorligt, at fattigdommen i Brabrand er steget meget kraftigt i 10-årsperioden."
Borgerportalen har spurgt i kommunens socialforvaltning, hvordan den kan afvise, at fattigdommen er stigende. Forvaltningens kommunikationsmedarbejder Michael Schrøder siger:
"Vi kender undersøgelsen"
”Vi kender godt undersøgelsen fra de to forskere, og de er nok dem, der ved mest på området. Men der eksisterer ikke en officiel fattigdomsgrænse, og i den aktuelle sag er vi blevet bedt om at forholde os til en eventuel stigning i antallet af modtagere af kontanthjælp og førtidspension. Ud fra de tal kan man ikke konkludere en stigning.”
Det kan virke, som om kommunen har været interesseret i at nå et bestemt svar, og så fundet en beregning, der giver netop det svar?
"Nej, vi har ikke ønsket at nå frem til et bestemt svar." 
Men forskerne siger, at de anvender en alment anerkendt metode – ville det ikke være naturligt at anvende den? 
"Det er vi ikke blevet bedt om."
Michael Schrøder oplyser, at det er sekretariatet for helhedsplanen, der har bedt om dette. 
I sekretariatet bekræfter arkitekt Merete Odgaard, at hun har spurgt socialforvaltningen om dette:
”Det var fordi forvaltningen sagde, at der ikke findes en officiel fattigdomsgrænse, og da vi fik et andet høringssvar om, at der er flere på overførselsindkomster, så bad vi forvaltningen om at undersøge dette tal.”