Kommunen åbner op for erhverv ved Globus1

I Århus Kommunes ”Kommuneplan 2009” er der lagt op til, at området syd for Globus1 i Gellerup skal bruges til offentlige formål, og det nævnes, at der ”kan desuden bygges en moské og et islamisk kulturcenter i området”. Og at området derudover skal bruges til ”rekreative formål”, hvilket vil sige idræt, bypark, skov og stier.
Så længe Helhedsplanens fremtid ikke er afgjort, gælder Kommuneplanens rammer endnu. Officielt. For står det til kommunen, skal grunden kunne bruges til mange andre formål – heriblandt erhverv.
Flere kan byde – også moskéen
Hvis Dispositionsplanen bliver vedtaget, og Helhedsplanen dermed bliver til virkelighed, vil flere parter end tidligere kunne byde på den omstridte grund syd for Globus1. Kommunen har udvidet mulighederne for, hvad grunden kan bruges til, til ”en blandet anvendelse”, hvilket vil sige både erhverv, boliger og institutioner. Planerne om en bypark på grunden er helt droppet.
Foreningen for Moské og Islamisk Center har udset sig grunden til moskébyggeri, men den kan også ende med at blive solgt til en privat virksomhed.
Hvordan kan det være, at I har udvidet anvendelsesmulighederne for området, så der ikke længere lægges op til en moské?
”Kommunen vil trække forskellige folk til området, det gør vi bedst, hvis det bruges til forskellige formål. Områdets svaghed lige nu er, at det er monofunktionelt. Vi ønsker en bymæssig bebyggelse og vil også gerne trække arbejdspladser til området,” fortæller byplanarkitekt Merete Odgaard.
Men når nu det er i kommunens interesse, at beboerne stemmer for dispositionsplanen, er det så ikke fjollet ikke at imødekomme mange beboere i Gellerup/Toveshøjs ønske om en moské?
”Intet er afgjort endnu. Hvis moskéforeningen har pengene til at købe grundene, kan de sagtens bygge en moské. Vi ønsker bare ikke at lægge os fast på nogen specifik anvendelse for området. Det er jo et stort område, så det er også muligt, at grunden kan huske både erhverv og en moské.”
Det er vel også et spørgsmål om penge – at jo flere formål området kan anvendes til, jo flere penge kan kommunen og boligforeningen kradse ind fra købere, som vil skulle overbyde hinanden?
”Det er jo en af præmisserne, ja. Helhedsplanen koster dyrt, og nogen skal altså skyde de penge ind, der skal bruges på området. I disse tider med kommunale besparelser er der hårdt brug for pengene, hvis vi skal have råd til at give området et løft.”
Fremtiden for Helhedsplanen og moskéen
… er p.t. uvis. I første omgang skal kommunen vedtage planen for et nyt Gellerup/Toveshøj, og derefter skal planen til afstemning i boligforeningen, hvilket vil sige blandt beboere i de berørte områder og i boligforeningens repræsentantskab. Siger blot en af de tre parter nej, forkastes planen. Siger de alle ja, begynder et stort arbejde med at få lavet en mere konkret plan. Et andet stort spørgsmål er: Er der en plan B og afklaring i sigte?


En lille begrebsforklaring: De forandringer, kommunen og Brabrand Boligforening har planlagt for Gellerup/Toveshøj, udgør samlet set Helhedsplanen. Men det er Dispositionsplanen for området, der skal til afstemning og afgør, om planerne bliver til noget.