Forventningsfulde skoleelever er samlet i Globus1 fredag formiddag – forventningsfulde ikke kun fordi forestillingen ”Alter ego – jeg gider ikke være en anden” betyder aflysning af formiddagens undervisning, men også fordi de ser frem til, hvad der mon skal ske i Globus1. Hvor skal forestillingen finde sted?
Vi er en stor mængde menneske samlet ved en trappe – er det mon her, vi skal overvære forestillingen? Efter et par minutter kan vi høre den klassiske musik fra lokalet ved siden af – det er åbenbart derinde, forestillingen skulle være.
I den store sal står flere end 100 børn klar på gulvet, klar til at danse. De fleste går til ud til siden, og et par piger bevæger ned i bøn til position, mod Mekka, til tonerne af klassisk musik. De begynder at danse, flere unge støder til.
Der danses mange forskellige danse, ikke alt er lige symmetrisk, men det er heller ikke meningen. Det handler om at udtrykke sig, og at der er ”to sider af mig: Den, jeg er, og den rolle, jeg nogle gange påtager mig,” som en af de medvirkende piger fortæller. Og i samspillet med musikken virker det.
Dansen virker mest, når der kun er et par dansende på gulvet, hvor publikum har lettere ved at fokusere, og udtrykket står stærkere. Udtryksmæssigt er vi klart i teenageland, hvor perspektivet er teenagerens, teenageren der har svært ved at finde vej i en del af livet med mange modsatrettede følelser. Et velkendt tema, men ikke desto mindre troværdigt og rørende udført.
Smukke strygere, stærke flows
Det er til at se forskellen på de dansende folkeskoleelever og de unge danseskoleelever fra Danseværkets Kulturskole og Archauz, som helt naturligt brillerer mere og på de fleste måder virker sikrere i dansen.
Men børnene og de unge fra folkeskolen gør det også godt. Med den akkompagnerede musik til står forestillingen stærkt. Både den klassiske musik skabt af den norske komponist Edvard Grieg og rapmusikken af den 8220-lokale rapper Chadi Alderbas er medrivende. Smuk strygermusik og stærkt flow i rapmusikken, som samtidig også var meget melodisk. – Så vi, der er publikum, både fanges af rytmen og de gode omkvæd fra Chadi Alderbas og hans backingrapper, som også gjorde en god figur. Denne skribent er i hvert fald spændt på at høre Alderbas’ debutalbum, som kommer på gaden inden så længe.
At dømme efter publikum er jeg ikke den eneste, der blev revet med. Hen imod slutningen klapper publikum  i takt til musikken og følger koncentreret med i forestillingen.
Efter godt 35 minutter er forestillingen forbi, og jeg hører flere udsagn à la ”Det klarede de da godt”. Dét kan jeg kun istemme.